- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / V. Bind. Faaborg - Gersdorff /
286

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik I, 1471-1533, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

F.s personlige Stilling til Lejdebruddet var, er for øvrigt usikkert.
Det er muligt, at han her væsentlig kun har været et Redskab i
sine danske og holstenske Raaders Haand og selv har ment, at
Lejdet burde holdes; det antyder i alt Fald Huitfeldt, medens den
samtidige Skibbykrønnike kaster Skylden paa Kongen selv.

Ogsaa i den indre Styrelse havde F. mange Vanskeligheder
at bekæmpe. Ved sin Haandfæstning var han bleven stærkt bunden
af Adel og Gejstlighed; Rigsraadet var blevet saa mægtigt og
selvstændigt som ingen Sinde tidligere. Han maatte støtte sig til de
højere Stænder, der havde sat ham paa Tronen, men vandt aldrig
de lavere Stænder for sig, skjønt han ikke manglede Blik for
Nødvendigheden af at vinde dem. Hans Forsøg paa at faa Vornedskabet
indskrænket fandt Modstand hos Rigsraadet, der netop
gjennem Haandfæstningen havde faaet Hals- og Haandsret over sine
Fæstere; derimod gjennemførtes en Forordning af 14. Maj 1523,
hvorved Fæsterne sikredes mod vilkaarlig Udvisning af Gaardene,
og Livsfæste til Dels indførtes. Den lavere Borgerstand søgte
Kongen at vinde for sig ved Ophævelsen af Gilder og Lav (6. Dec.
1526); Valget af Øvrigheden lagdes i Kjøbenhavn og Malmø i det
menige Borgerskabs Hænder, og Borgmestrenes Antal forøgedes.
Borgerstanden saa dog stadig hen til Christian II som sin naturlige
Beskytter, og da denne Konge saa fra Nederlandene af ved de nye
Oversættelser af det nye Testamente og paa anden Maade søgte at
fremme det stærke religiøse Røre, som fra 1525 af især fremkaldtes
af Hans Tausen, blev F. alene af den Grund nødt til at tage sig
af Reformationen.

I Hertugdømmerne, hvor Kongens Hænder vare friere, havde
han, understøttet af sine luthersksindede Raader, Johan og Melchior
Rantzau, Kansler Utenhof o. a., allerede paa Landdagene i Rensborg
og i Kiel i Aarene 1525 og 1526 sikret Evangeliets Forkyndelse,
uden at der prædikedes «Fabler», mod at Tiende og lignende
Ydelser sikredes Gejstligheden. En lignende Stilling indtog han i
Danmark, hvor han, ledsaget af de samme Mænd, paa Herredagene
i Odense i Aarene 1526 og 1527 til Trods for sin Haandfæstnings
Bestemmelser forstod at sikre «Guds Ord og Evangelium» en fri
Forkyndelse ved at tage de lutherske Præster under sin Beskyttelse
ved kgl. Beskjærmelsesbreve, hvorved de unddroges Prælaternes
Jurisdiktion, og da Prælaterne gjorde Indsigelse herimod, hævdede
han, at der først maatte føres Bevis for, at de Folk, der prædikede
«Guds Ord og Evangelium», vare Kjættere; som Konge var han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/5/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free