Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjord, Niels Johannes, 1825-91, landøkonomisk Forsøgsleder og Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beskæftige sig med Spørgsmaal som Kogning i Hø, Kogning i
Dampkogekjedler og i store indmurede Kjedler. Derved ledtes
han alt i 70ernes Begyndelse til at experimentere med Brugen af
Damp med lav Spænding i Mælkerierne, særlig til Opbevaring af
Ostemælken, hvad der førte til Konstruktionen af «Docent F.s
Dampgryde». Som Docent ledede F. ogsaa, indtil Meteorologisk
Institut traadte i Virksomhed i. April 1873, de meteorologiske
Observationer paa Landbohøjskolen og paa de af Landhusholdningsselskabet
i Sommeren T86o og senere oprettede Stationer omkring
paa Landet. F.s første Forsøg tildroge sig strax en Del Opmærksomhed,
og t. Ex. Dampgryden blev i faa Aar anskaffet til mange
Mælkerier. Endnu var hans Navn dog kun kjendt af en snævrere
Kreds, og den Virksomhed, der skulde gjøre det anset langt ud
over Danmarks Grænser, var ikke begyndt. Det var daværende
Etatsraad Tesdorpf, der 1874 gav Stødet til den. Da Vand- og
Ismælkerierne i 70ernes Begyndelse vandt Udbredelse, anmodede
han F. om at anstille Forsøg over Isens Indsamling og Opbevaring,
og F. blev da herved ledet ind paa den Forsøgsrække, der har
faaet stor Betydning for, nær sagt, ethvert Land, i hvilket
Mælkeribruget har naaet nogen Udvikling. Det var altsaa med Opbevaring
af Is og Sne, at Forsøgene begyndte, men Led kjæder sig til Led
i Forsøgsrækken, der ved F.s Død har naaet et Omfang, som ingen,
heller ikke F. selv, anede ved dens Begyndelse. Efter Opbevaringen
blev Isens økonomiske Anvendelse i Mælkerierne undersøgt, og der
anstilledes (1876-77) sammenlignende Forsøg over langsommere og
hurtigere Afkøling, Forsøg, der væsentlig have reduceret Forbruget
af Mælk til hvert Pund Smør. Og da Centrifugerne kom frem,
inddroges de under Forsøgene, de vigtigste Regler for deres
Benyttelse fastsloges, og Sammenligninger foretoges mellem Renskumning
og Smørudbytte ved de forskjellige Systemer: Centrifuge –
Is – Vand – Bøtter samt Kjærning af Mælk (1878-83).
Forsøgene over Kontrol af Mælk i Fællesmælkerierne førte bl. a. til,
at den af F. konstruerede Kontrolcentrifuge fik en saadan Form,
at den kunde benyttes i Fællesmælkerierne til Bestemmelse af
Fedmen af den enkelte Leverandørs Mælk. Fra Produktionen gik
Undersøgelserne over til at omfatte Forsendelsen af Smør med og
uden Afkøling paa Jærnbaner og i Dampskibe. Og fra 1883-84 optoges
sammenlignende Forsøg angaaende vigtige fysiologiske
Spørgsmaal i stor Stil ude i Praxis – først var det Forsøg med
centrifugeskummet Mælk som Foder for Kalve og Grise, dernæst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
