Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Herman Frederik, f. 1821, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den hænger sammen med den ejendommelige
Vederhæftighed, som leder E. til at gjøre Rede for
enhver sjælelig Rørelse hos de optrædende Figurer,
og den Samvittighedsfuldhed, hvormed han bestandig –
ikke mindst i sine historiske Romaner – stræber at
skifte Sol og Vind lige mellem de stridende Parter
og modsatte Livsanskuelser.
E.s Ophold i Helsingør førte ham ind paa den
historiske Roman: 1867 udkom «Svenskerne paa
Kronborg». Den monumentale gamle Fæstning har
ligefrem inspireret ham paa samme Maade som Notre-Dame
inspirerede Victor Hugo, og at Digtningen saaledes
er voxet frem af selve den historiske Grund, er
overordentlig betegnende for E.s Arbejdsmaade; hvor
han i Skildringen fra Fortiden ikke kan støtte sig
til sine egne personlige Oplevelser og Iagttagelser,
saaledes som i Nutidsfortællinger, der kræver han dog
noget fast at bygge paa: han vil kjende Lokaliteter
og Dokumenter fra den Tid, han skal behandle, og
først naar han føler sig hjemme i Tidsalderen og
Omgivelserne, begynder han at skrive. Karakteristisk
i saa Henseende er følgende Udtalelse af E. selv,
der findes i et Brev (aftrykt i «For Romantik og
Historie» VIII, 225 ff.), som omtaler Forarbejderne
til hans anden historiske Roman, «Den skotske Kvinde
paa Tjele» (1871). Det hedder her: «Den Kundskab,
der erhverves hurtig, er ikke nok; Sjælen maa modtage
den svundne Tids Aand med den Langsomhed, hvormed
Stenen udhules af Draaben; Fantasien maa gradvis drage
Næring af historiske Beretninger, men især af alle
direkte Overleveringer, Breve, Domme, Love, endogsaa
Samlingernes haandgribelige Skatte, og jeg har gjort
to Rejser til Jylland for at blive lidt fortrolig med
de Egne, i hvilke min Bogs Handling spiller». E. er
imidlertid ikke blind for, at den blotte Samlen af
Materiale aldrig kan være nok, men han tilføjer:
«Ligesom historisk forstenet af den langvarige
Granskning har det krævet Tid atter at frigjøre sig
og faa Syn paa, at det er Duften af Floraen, jeg skal
have, og ikke det hele Læs Stilke og Blade», og man
behøver da heller ikke at have læst mere end én af
hans historiske Romaner for at være paa det rene med,
at han virkelig besidder Evnen til at give «Duften»
af den Høst, han har bjærget i Lade. Han raader ikke
over den Fantasi som Ingemann, og han vælger heller
ikke som denne med særlig Forkjærlighed sine Æmner
i den romantiske Middelalder, men fortrinsvis i de
senere, mere afdæmpede og mindre farverige Tidsaldere;
men til Gjengjæld er der i E.s Romaner en sjælden
historisk Kolorit, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
