- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
624

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ewald, Herman Frederik, f. 1821, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digterkolonien i Sorø gave dog Impulser, der senere
viste deres Virkning. En kort Tid studerede E. Jura,
men da dette Studium aldeles ikke tiltalte ham,
opgav han det snart og besluttede at blive Landmand –
vistnok mindre af egentlig Tilbøjelighed for denne
praktiske Virksomhed end af Lyst til at leve et
ubundet Liv i den frie Natur. Efter at have lært
Landvæsenet – bl. a. paa Jægerspris – overtog han
en større Forpagtning (Hovedgaarden Gersdorfslund
under Stamhuset Rathlousdal i Jylland), men maatte
efter nogle Aars Forløb atter opgive den, dels fordi
Krigsaarene den Gang beredte alle jyske Landmænd
særlige Vanskeligheder, dels vel ogsaa fordi han
ikke fuldt ud var Landmand, men havde mange andre
Interesser, der lagde Beslag paa hans Tanker og hans
Tid. Resolut besluttede E, sig imidlertid nu til at
slaa ind paa noget helt nyt, og efter at have taget
Examen som Landmaaler bosatte han sig som saadan
paa en mindre Gaard ved Gram i Nordslesvig. Her
ægtede han 14. Juli 1855 June Caroline Oest, Datter
af afd. Birkedommer i Brahetrolleborg Birk Nicolai
O. og Henriette Emilie f. Volgand, og her levede
han et roligt, lykkeligt Liv indtil 1864, da han
flyttede tilbage til Kongeriget, først til Helsingør
og senere til Frederiksborg; siden 1874 er han bosat
i Kjøbenhavn.

Skjønt E. allerede i Skoletiden skrev Digte, var det
dog først 1860 – i hans 39. Aar –, at han traadte
offentlig, men anonymt frem som Forfatter med Romanen
«Valdemar Krones Ungdomshistorie». Det kan maaske
siges, at denne sene Debut har medført en vis Mangel
paa Lyrik i E.s Produktion, men paa den anden Side
kan han rose sig af strax ved sin første Fremtræden
at have budt Læseverdenen noget fuldfærdigt, et
helstøbt, fortrinligt Arbejde, der da ogsaa strax blev
anerkjendt som saadant. Den Forfatterpersonlighed, der
træder en i Møde i «Valdemar Krones Ungdomshistorie»,
er en i Livets Skole modnet Mand, der har set meget og
opfattet det klart, og ved Siden af den mønsterværdige
Karakterisering af Personerne kan man ikke noksom
fremhæve den Friskhed, der præger hele Fortællingen,
og den hjemlige Tone, som hviler over den fra først
til sidst. Hurtig fulgte de store Romaner «Familien
Nordby» (1862) og «Johannes Falk» (1865) oven paa den
lykkelige Debut; den første bringer Interiører fra
5oerne, den anden fra den religiøse Vækkelsesperiode
i 3oerne. Ogsaa i disse Værker lægger E. de samme
Egenskaber for Dagen som i sin første Bog; en vis
Bredde kunne de paa sine Steder næppe frikjendes
for, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free