Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, f. 1825, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
national-liberale, men E. hilstes dog i «Dagbladet» som en oprigtig og
begejstret Ven af den konstitutionelle Frihed og Danmarks nationale
Selvstændighed.
Det var dog hverken Frihedsbegejstringens eller Nationalfølelsens
store Felter, tagne i disse Ords sædvanlige Mening fra 1848
til 1866, paa hvilke Ministeriet Frijs’ Indenrigsminister skulde
bevæge sig. Det Udtryk for Nationalfølelsen, hvortil der først og
fremmest trængtes, var en Ophjælpning af Landets Velstandskilder
efter Krigens Veer, og det Omraade, hvor Frihedsprincippet nu
havde at bryde frem, var ikke Politik, men Kommunalforvaltning.
Til Samfærdselsvæsenets Fremme udrettede E. meget. Efter at han
først havde gjennemført Statens Overtagelse af de jysk-fynske
Jærnbaners Drift fra det engelske Konsortium, der i 1861 havde
overtaget Anlægget og Driften af disse, skred han til Jærnbanenettets
Udvidelse ved Baner i Vendsyssel, fra Skanderborg til Silkeborg og
langs Jyllands Vestkyst til Esbjærg; Havneanlægget ved Esbjærg,
der senere er voxet op til at have væsentlig Betydning for
Danmarks Export, satte han ligeledes igjennem. Af private Baneanlæg
erhvervede han ved Lov Bemyndigelse til at give Koncession paa
den sydsjællandske og. den nordvestsjællandske Jærnbane; endelig
gjennemførte han ogsaa den omfattende Reform af Vejvæsenets
Bestyrelse. Paa Kommunalforvaltningens Omraade gjennemførte
han Landkommunalloven af 6. Juli 1867 og Kjøbstadkommunalloven
af 26. Maj 1868, og ligeledes blev Loven om Borgerrepræsentantvalg
i Kjøbenhavn af 23. Dec. 1865 til under hans Regime.
«Jærnbaneministeren» E. blev en overordentlig paaskjønnet Mand,
ubetinget Ministeriets populæreste Medlem, baade i Befolkningen – og
da naturligvis mest i Jylland, hvor de to Ting: at gjennemføre
noget i Jylland og at eje Gaard og Grund i Jylland ere de sikreste
Adkomster til Popularitet for en Minister – og tillige i Rigsdagen,
hvis Øre han helt og fuldt havde. E. blev ikke til Ministeriet
Frijs’ Afgang. 22. Sept. 1869 afgik han tillige med Kultusminister
Hansen og Marineminister Suenson, men af højst forskjellige Grunde:
de 2 sidstnævnte, fordi de ikke egnede sig til parlamentarisk
Virksomhed, E., fordi hans nedbrudte Helbred gjorde Hvile til en
Nødvendighed.
Under Ministeriet Holstein opnaaede «det forenede Venstre»
Flertal i Folketinget, og Kampen optoges nu med fuld Kraft for
at gjennemføre Folketingets Overvægt i Statsstyreisen. Landstingsmand
E.s Stilling hertil var given: hans Stræben under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
