Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Estrup, Jacob Brønnum Scavenius, f. 1825, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Viljens Magt, ved Selvbeherskelse og hensynsløs-samvittighedsfuld
Gjennemførelse af en regelbunden og sund Levevis. At E.s
Karakter, saaledes som den har vist sig i det offentlige Liv, har
modtaget Paavirkning fra denne Ungdommens og Manddommens
Kamp med et svagt Legeme, er utvivlsomt.
E. begyndte altsaa sin offentlige Løbebane som Rigsdagsmand,
i det han fra 1. Dec. 1854 indtil Opløsningen den paafølgende
Sommer repræsenterede Randers-Kredsen i Folketinget. Det væsentligste
politiske Hverv, der i E.s korte Folketingstilværelse overdroges
ham, var at være Medlem af det Femogtyvemands-Udvalg, som
afæskede Ministeriet Ørsted Forklaringer i Anledning af de
overordentlige Rustninger i Finansaaret 1854-55. E. sluttede sig til
det Mindretal, som vilde frafalde Erstatningsansvar, men opretholde
det konstitutionelle Ansvar.
Nogle Aar gik nu hen med adskillig kommunal og associativ
Virksomhed. Tillige indgik E. i denne Hvileperiode fra det
politiske Liv Ægteskab, i det han 3. Sept. 1857 ægtede Regitze
Charlotte Conradine Arminie Baronesse Holsten-Charisius (f. 21. Avg.
1831), Datter af Gehejmekonferensraad, Kammerherre Adam Christoffer
Baron H.-C. til Baroniet Holstenshus og Augusta Magdalena
f. Friccius v. Schilden. 14. April 1864 indvalgtes E. i Rigsraadets
Landsting, og siden Grundlovsforandringen i 1866 har han været
iblandt Landstingsmændene for 9. Kreds (Aarhus, Randers og en
Del af Viborg Amt). Rigsraadets Landsting havde i hans
Medlemstid ét Spørgsmaal, der beherskede alt: den nye Grundlov, som
Fredslutningen i 1864 gjorde nødvendig, og Erfaringerne efter 1849
gjorde ønskelig. Under Forhandlingerne om denne var E. en
ihærdig Talsmand for Hartkornet, for Grundbesiddelsens politiske
Mission, for det Fædrelandssind, som den garanterede, og den
Selvstændighed, som den ydede. Han stillede strax i Samlingen 1864-65
i Overensstemmelse hermed Ændringsforslag, som dog ikke vedtoges.
Senere var han et virksomt og indflydelsesrigt Medlem af begge
Fællesudvalgene, til hvis Flertal han hørte. Resultatet af det sidstes
Arbejde blev den nuværende Grundlov, som Ministeriet Bluhme ikke
vilde paatage sig Ansvaret ved at gjennemføre. 10. Okt. afholdtes
i Hotel Fønix den festlige Sammenkomst af «store og smaa Bønder»,
i hvilken bl. a. Grev Frijs og E. deltoge, og en Maaned efter var
den nye Konstellation ved Magten. 6. Nov. 1865 udnævntes
Ministeriet Frijs, i hvilket E. havde Sæde som Indenrigsminister.
Ministeriet modtoges halv kølig baade af Bondevennerne og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
