Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engelbreth, Wolf Frederik, 1771-1862, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den basmuriske Dialekt, som Borgia havde erhvervet
efter de Brudstykker af 1. Korinthierbrev paa
Basmurisk, som Georgii og Munter i sin Tid havde
forelagt den lærde Verden. Der blev vel rejst
Tvivl om Berettigelsen til at tale om en særegen
basmurisk Dialekt, og ogsaa flere af E.s Læsninger
af det koptiske Haandskrift bleve omtvistede; men
alle Kjendere af det koptiske Sprog vare enige om at
prise den danske lærdes Grundighed og Skarpsindighed.
Over sine koptiske Studier glemte E. dog ikke sine
Landsbymenigheders Tarv, og han tog tillige af og
til Del i Drøftelsen af kristelige og kirkelige
Spørgsmaal. Luthers Skrifter vare hans daglige
Læsning, og da H. N. Clausen 1825 udgav sit store
Værk om Katholicismen og Protestantismen (III, 616
ff.), følte ogsaa E. sig dreven til at fremkomme
med et Gjenmæle («Dr. Morten Luthers Forsvar»),
i hvilket han bebrejdede C., at han «tog Hjærtet ud
af Luthers aandelige Liv». Senere (1834) værgede han
ogsaa Djævelens Personlighed og Djævleforsagelsens
Betydning over for Clausens Kritik. Men skjønt han ved
disse Lejligheder stod Side om Side med Grundtvig,
følte han sig dog ikke helt tiltalt af denne
Kampfælle. Derimod var han tidlig med mange Traade
bleven knyttet til Biskop Mynster, der som Præst i
Spjellerup havde været hans Nabo. Allerede 1798 var
E. bleven Provst, og som saadan var det tilfaldet
ham 1802 at indsætte Mynster, og denne lærte snart
at skatte sin noget ældre Embedsbroder. «E. var»,
siger Mynster i sine «Meddelelser», «en Mand af
Kundskaber og videnskabelig Drift. I vort Samlivs Tid
uddannede vi os med hinanden, og jeg tror, at ethvert
Eremskridt, jeg gjorde i kristelig Erkjendelse,
ogsaa blev hans.» Mynster fandt i ham en Ven, med
hvilken han kunde tale «om de Anliggender, som ikke
hørte til Dagens Konversation», og mange Breve i
Mynsters Efterladenskaber vise, at de to Venners
Tankeudvexling ikke gik i Staa, da den personlige
Omgang blev afbrudt.
1845 fejrede E., der 1829 havde faaet Titel af
Konsistorialraad, under megen Deltagelse sin Jubeldag
som Ordets Tjener, og det theologiske Fakultet hædrede
«Danmarks lærdeste Præst» ved at tildele ham den
theologiske Doktorgrad. E.s Studier samlede sig i
Aarenes Løb mere og mere om Skriftfortolkningen. I
sine yngre Dage havde han fortolket Visdommens Bog,
Prædikeren og Ruths Bog; paa sine gamle Dage (1852)
fortolkede han Højsangen. 84 Aar gammel udgav han
1855 under Titelen «Guds Kirkes Sejer» en Udlæggelse
af Johannes’ Aabenbaring, og endnu i 4 Aar røgtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
