Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eilschov, Frederik Christian, 1725-50, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og veltalende, at vi ej alene saa godt som andre kan
fremsætte den tørre Sandhed, men endog udpynte den med
alle de Sirater, som Talekunsten udkræver». Ja ikke
blot er det muligt og for Formaalets Skyld nødvendigt
at gaa til Modersmaalet; men ogsaa af indre Grunde
bør det gjøres. Thi baade for Forfatter og Læser «er
intet tjenligere til at skille Avner fra Kornet,
Ting fra Ord, Visdom fra Sladder end at foredrage
sine Tanker og filosofiske Lærdomme paa et Sprog, som
alle forstaa». I et Land, hvor alle lærde tale Latin,
kan man let af sig selv eller andre blive anset for
lærd, blot fordi man ogsaa taler Sproget, ligesom
mangen en Taabe har bildt sig ind at være Filosof,
blot fordi han havde Kappen og Skjægget. Det nytter
ikke at undskylde sig med, at Modersmaalet vel kan
bruges til forskjellige andre Ting, men ingenlunde
til noget saa højt og vanskeligt som Filosofi; thi al
Vanskelighed her forsvinder netop, naar man klæder
Tankerne i det hjemlige Sprog. «Ingen filosofisk
Sandhed har nødig at frygte for Lyset, og dens
indvortes Dejlighed behager aldrig Tilskueren mere,
end naar den omgives af en udvortes Klarhed.» Selv
alle de fremmede Kunstord ere overflødige og skulle
afløses af danske. For at ingen skal undskylde sig
med, at dette er umuligt, giver E. selv i sin latinske
Disputats: «Cogitationes de scientiis vernacula
lingva docendis cum specimine terminologiæ vernaculæ»
(1747) en betydelig Række saadanne danske Kunstord,
hvoraf adskillige helt vare skabte af ham selv,
og af hvilke de fleste virkelig efterhaanden ere
gaaede over i Sproget, saaledes – for at nævne et
Par enkelte Exempler – Sædelighed, Sindsbevægelse,
Sandsynlighed, Lærestol, Høresal osv. Og han lader det
ikke blive ved Theorien alene; men lige fra først af
handler han derefter. Allerede i den lille Tænkelære
fra 1743 og ligesaa i ethvert af hans senere Skrifter
forefinde vi et ualmindelig rent og klart Sprog. At
gaa fra Holberg til E. er i saa Henseende næsten
som at komme fra et Mosehul til en Skovbæk. Datidens
urimelig mange Fremmedord ere hos E. som blæste bort,
og den tunge Sætnings- og Periodebygning, enhver
kjender fra Holbergs Prosa, forsvinder hos E. saa at
sige med synlig Hastighed. Den behersker endnu hans
første Arbejder; men i flere af de sidste er Stilen
saa let og livlig som i en Bog fra i Gaar. Uden at
være egentlig Sprogforsker bliver E. som Sprogrenser
og Stilist derfor ligefrem af banebrydende Betydning.
Naturligvis skal hin Opdragelse helst begynde allerede
i Ungdommen; men det vil da være nødvendigt, at
Skolerne blive stærkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
