Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eilschov, Frederik Christian, 1725-50, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Religionens Tvang, besteget sin Trone. Hvad gjør
den der? Den regerer Mennesket efter nye og magelige
Love.»
Men skal Videnskaben magte denne sin Opgave, maa
den være Filosofi eller i det mindste ledes ved
Filosofi. Den bliver ellers let falsk Overfladiskhed
eller tom, uvæsentlig Lærdom. Det er ikke nok at have
Smag; man maa ogsaa have Hjærne; og det er ikke nok
at være grundig; man maa ogsaa kunne skjelne mellem
Grundighed paa rette og paa urette Sted. At lære
alle Londons Gader udenad kan være priseligt nok,
men vel at mærke: kun saafremt man bor der. At endog
Mænd som Holberg have kunnet staa halv ligegyldige
eller afvisende over for Filosofien – selv efter at
Leibniz har levet –, forbavser ham. Thi at der er en
endog overordentlig værdifuld Kjærne bag Skallerne,
er dog let nok at se. Han vil ingenlunde uden videre
forkaste Aabenbaringen og Aabenbaringstheologien; men
man maa begynde filosofisk, begynde med den naturlige
Theologi for ret at forstaa den aabenbarede, for at
kunne skjelne rettelig mellem Tro og Overtro. «Et
Menneske synder; en Oxe eller et Faar skal lide;
bliver dermed den Skyld og Straf borttagen, som
hviler over Synderen selv? Det kommer mig for, som
om man vilde frelses fra Tandpine ved at lægge et
Plaster paa sin Albue eller holde det for rimeligt,
at en andens Aareladelse kunde hemrne min Sygdom.»
Og paa samme Maade med den verdslige Videnskab:
«Dersom Filologien og de saakaldte smukke Videnskaber
læres eller forhandles uden Filosofi, gjøre de Folk
til Pedanter». Væsentligt og uvæsentligt glide i ét
for dem, og de komme til at anse de gamles Tøfler,
Skjorter og andre Lapperier for Ting af Vigtighed.
Og som Videnskabens Indhold maa være noget væsentligt,
maa dens Form være almenfattelig. Thi det er
Videnskabens Opgave at gaa ud over Akademiernes
snævre Grænser, ud iblandt Folk i den vide Verden,
til almindelig Nytte. Selv Kvinden skal ingenlunde
være udelukket fra at lære noget virkeligt. Ogsaa
Fremstillingsformen maa derfor holdes fri for alt
Pedanteri; saaledes maa f. Ex. Wolfs «mathematiske»
Formalisme forkastes. Ja, der er end intet i Vejen
for at lade Skjæmt og Alvor følges ad. «Det er muligt
paa én Gang baade at tænke ret og at tale net.»
Men første og væsentligste Betingelse for, at dette
Krav til Fremstillingsformen kan blive opfyldt, er
den, at vi gaa til «vor Fru Moders Maal». Det er i
Virkeligheden «baade overflødigt nok til at lære alle
fornødne Videnskaber paa, saa og saa sirligt, fyndigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
