- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
432

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egede, Poul Hansen, 1708-89, Missionær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nemme gjorde saa store Fremskridt i Grønlandsk, at han blev en
god Støtte for sin Fader. Han var en modig Knøs, der med
Uforfærdethed klatrede om paa de stejle Bjærge, og han lærte at
bruge Bue og Pil og at styre en Kajak som en indfødt.

1728 blev han sendt til Kjøbenhavn for at faa en ordentlig
boglig Uddannelse. Han og de Grønlændere, der fulgte med ham,
bleve først forestillede ved Hove og derpaa indkvarterede paa
Waisenhuset, indtil den store Ildebrand tvang dem til at søge Ly
andensteds. Frederik IV syntes godt om den frejdige Yngling med
det smidige Legeme, og hvis P. E. havde turdet følge sit eget
Hoved, havde han taget imod Kongens Tilbud om at gjøre ham
til Søkadet. Men det var hans Faders Vilje, at han skulde
være Missionær i Grønland, og for at han kunde dygtiggjøre sig til den
Gjerning, blev han 1729 overgivet til en Privatlærer, Student Peder
Palstrup, der «mod allernaadigst Løfte om konvenabel Emploi»
uden Kost og Løn lovede at gjøre ham færdig til Universitetet i
Løbet af 2 Aar. Dette Løfte blev imidlertid ikke holdt, og da
Missionskollegiets Formand 1733 vilde sende P. E. op til Grønland
sammen med de herrnhutiske Missionærer, var han endnu saa langt
tilbage i sine theologiske Studier, at han maatte bede om Tilladelse
til at blive et Aar til i Danmark for at naa saa vidt, at han
kunde tage Plads paa «tredje Stol» ved Examensbordet. Denne
Bøn blev opfyldt, og 1734 afgik P. E. da til Grønland efter at være
ordineret til Præst og Missionær sammen med Andreas Bing; en
tredje Missionær, der blev ordineret samme Dag, Martin Ohnsorg,
var kort i Forvejen med et andet Skib rejst til Godthaab. P. E.
ventede ogsaa selv at komme der til, men da Skibet var kommet
lige ud for Godthaab, meddelte Kapitajnen ham, at han havde
Ordre til at gaa til Diskobugten, 100 Mil længere mod Nord, hvor
der paa Kjøbmand Jacob Severins Bekostning skulde anlægges en
ny Koloni, der siden blev kaldet Christianshaab. Saa snart P. E.
havde sat Arbejdet der i Gang, rejste han til Godthaab for at
besøge sine Forældre; under hans Fraværelse skulde Bing sørge
for den nye Koloni. Allerede 1735 maatte Bing imidlertid af Mangel
paa Levnedsmidler forlade Christianshaab og overvintre paa
Godthaab. Da H. Egede (1736) vendte tilbage til Danmark, overlod han
Missionen paa Godthaab til Bing og Ohnsorg, medens P. E. gik til
den nye Koloni, hvor han udfoldede en stor Virksomhed under
Kampe med Angekut, ofte knuget af en Sygdom, som han havde
paadraget sig ved sine lange Rejser og Opholdet i en usund Bolig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free