- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
415

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eckersberg, Christoffer Vilhelm, 1783-1853, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa at sige uden at Beskueren mærkede det, og uden
at den jævne Naturlighed i Opfattelse forstyrredes
derved. Efter at han selv var bleven saa godt hjemme
i Perspektiven, særlig i Linearperspektiven, maatte
han ogsaa lære sine Elever den, og han har udgivet to
mindre Værker i dette Fag (1838 og 1841), det sidste
med en Række fortrinlig vejledende Tegninger, navnlig
for en Sømaler. Samtidig holdt han perspektiviske
Kursus og Tegneøvelser paa Akademiet.

Luftperspektiven laa i nogle Henseender mindre
for ham. Med hvor stor Finhed han end mangen Gang
traf de brudte Toner i Mellemgrundens og Baggrundens
Farve, var han ikke altid heldig med selve Luften. En
overtrukken Luft kunde lykkes godt for ham, en blaa
Himmel med spredte, solbeskinnede Skyer blev derimod
ikke sjælden noget haard. Han holdt for meget af at
give Gjenstandenes Omrids med bestemte Linjer, til at
saa luftige, let omskiftelige og flygtige Væsener som
Skyerne kunde komme til deres Ret under hans Pensel.

E. var en ualmindelig Lærer. Allerede som Professor
ved Akademiet kom han, ikke alene i den Maaned,
hvori han, efter Datidens Ordning, stillede Modellen,
men i det hele ganske naturlig i Forhold til saa
godt som alle de yngre Slægtled af Kunstnere, som
besøgte Akademiet lige til hans sidste Aar, og hans
Indflydelse spores selv hos dem, der traadte frem
som Elever af J. L. Lund eller andre Kunstnere
og i flere Henseender, baade i Virkeligheden og
endnu mere i Publikums Forestilling, stode i en
vis Modsætning til den Eckersbergske Retning. Meget
mere afgjørende fremtræder hans Indflydelse dog paa
den Kreds af Elever, som ved Siden af Akademiets
Skoleuddannelse, navnlig i Tegning, lærte at male
hos E. i dennes egen Malerstue. Blandt disse tælles i
den ældre Kreds Bendz, Kiichler, Købke, Rørbye, Roed,
Const. Hansen, i den lidt yngre hans mest fremragende
Lærling, Marstrand, Adam Müller, Eddelien og særlig
i Sømaleriet Emanuel Larsen, C. Dahl og, med mindre
Paavirkning, Brødrene Melbye. Til den yngste Kreds
af Elever hører endnu A. Dorph. Et Vidnesbyrd om
E.s Gaver som Lærer er den Sikkerhed, hvormed han
lod hver især udvikle sig selvstændig, saa at ingen
af dem blev Lærerens slaviske Efterligner, men hver
slog ind i sin Retning og udviklede nye Sider af
dansk Kunst, medens de dog alle toge med som Arv fra
Mesteren den varme Kjærlighed til Naturen, den aabne
Virkelighedssans og den prunkløse Gjengivelse af,
hvad det kunstneriske Øje selv havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free