Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eckersberg, Christoffer Vilhelm, 1783-1853, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre ved en smuk malerisk Sølvtone. Til denne Tid
høre, foruden en Del Havnebilleder, som staa paa
Grænsen af Prospekter, det russiske Linjeskib «Asov»
paa Kjøbenhavns Red (1828, den kgl. Malerisaml.),
den nævnte «Bæltsmakke» (1830), «Vindstille»
(1832), «Linjeskibet Dronning Marie» (1834, den
kgl. Malerisaml.). Endelig danner «Korvetten Galathea,
som ligger bi i en Storm,» Begyndelsen til den tredje
Periode, hvor han, samtidig med at hans Interesse for
Kunstens andre Fag svækkes, paa dette Omraade hæver
sig til et Mesterskab i Behandlingen af Bølgerne, af
Skibenes Bevægelse, til en Dybde og Kraft i Farven,
der, i Forening med de tidligere Fortrin, gjøre flere
Billeder til sande Perler. Med fortrinlig dramatisk
Virkning skildrer han f. Ex. i «Et Møde paa Søen»,
hvorledes en vestindisk Paket prajes af en engelsk
Fregat (1841), og i «Kaperskonnerten», hvorledes den
flygtende Sørøver ved en heldig Vending forstaar at
undslippe den langt overlegne Fregat, som forfølger
den (1845). Mere hjemlige Stemninger gjengiver
han i «Flaademønstring i Sundet» (1843) og i det
fortrinlige lille «Parti nord for Kronborg» med dets
sommerlige Friskhed (1847, den kgl. Malerisaml.). Med
1848 begynder Tilbagegangen, Haand og Øje svækkes,
paa samme Tid som den ved utrættelig Flid indvundne
Erfaring endnu i nogle Billeder præger sig i Skibenes
smukke Bevægelser, deres heldige Forhold i Rummet
og den slaaende Gjengivelse af Søens forskjellige
Karakter.
E. havde ikke været Sømaler ret længe, før han følte,
at han ikke kunde udføre et Billede med sejlende
Skibe uden grundig Indsigt i Perspektiven, som
allerede ved hans store historiske Billeder, ikke
mindre end ved smaa Genrebilleder havde fængslet
hans Opmærksomhed. Han satte sig nøje ind i denne
Videnskabs Love og gjorde sig theoretisk Rede for dens
Anvendelse paa Malerkunsten. I sine senere Søbilleder
konstruerede han Skibenes Plads, Størrelse, Duvning
og Krængning ganske nøjagtig og angav endog paa
en Seddel, der var klæbet paa Rammen, Øjepunktets
Afstand og Højde over Vandspejlet, hvilke Planer
Skibene ligge paa, m. m. Hvor Lokaliteten er til
at kjende, ved at man ser Land, kan man af Sejlenes
Stilling paavise Vindens Retning, af Skyggerne, hvad
Tid paa Dagen det er, og saaledes videre. Denne hans
perspektiviske Færdighed frelste ham fra at blive
en Slave af Tilfældigheder og var ham et Middel til
at give den rent naturalistiske Fremstilling i hans
Billeder en Holdning, en Ligevægt, en rythmisk Gang
i Linjerne, som gjorde Billedet til et Kunstværk i
højere Forstand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
