Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybvad, Jørgen, -1612, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til D.s mundtlige Beretning, i kraftige Ord opfordrede
Kongen til at forhindre Kalvinismens Indtrængen
her i Landet, navnlig ved at kalde Hemmingsen til
Regnskab for hans Lære. Hvad D. angaar, bevirkede
Kurfyrstens Anbefaling, at Kong Frederik kort efter
(7. Juli 1575) ansatte ham som extraordinær Professor
ved Universitetet. Men den Omstændighed, at han havde
overbragt Angivelsen mod Hemmingsen og maaske ved sin
mundtlige Beretning havde bidraget til end mere at
opskræmme Kongen, paadrog ham den Mistanke, at det
var hans Plan at faa den højt agtede Lærer fjærnet
for selv at komme til at indtage hans Plads. Under
sine senere Studier havde han nemlig givet sig af
med Theologien, og det var da ogsaa nærmest dette
Fag, hvori han blev Docent, om han end samtidig
holdt Forelæsninger over «den naturlige Filosofi og
Himmelløbet».
Det blev dog ikke Hemmingsen, men en anden af
Universitetets Lærere, D. fortrængte. 9. Jan. 1578
beskikkede Kongen ham nemlig til Professor i
Mathematik og eneberettiget Almanakforfatter her i
Landet. Dette skete ved Afskedigelse af den hidtidige
mathematiske Professor, noget, som det akademiske
Senat nødig gik ind paa, saa Kongen maatte fremtvinge
sin Viljes Opfyldelse ved et skarpt Brev. Dette,
at D. saaledes var bleven Universitetet paatvungen,
maatte avle en Misstemning mellem hans Kolleger
og ham, og heri kan maaske Grunden søges til,
at han først efter nogle Gange at være forbigaaet
naaede til at blive theologisk Professor 1590 og
s. A. Dr. theol.
D. var en ejendommelig, kantet og uomgængelig
Personlighed, der jævnlig havde Sammenstød nu
med en, nu med en anden af sine Medlærere eller
med dem alle tilsammen. Saa længe han imidlertid
indskrænkede sig til at lade det onde Lune gaa ud
over Professorer eller Studenter, var hans Stilling
ikke alvorlig truet; anderledes blev det derimod,
da han i akademiske Skrifter gjorde Regeringens
Foranstaltninger til Gjenstand for en hensynsløs
Kritik. I Begyndelsen udtalte han sig dog i al
Almindelighed, i det han blot talte om en Regerings
Pligter eller, som i en Tale i Anledning af Christian
IV’s Kroning (1596), gav et afskrækkende Billede
af slette Regenter; men efterhaanden antoge hans
politiske Hentydninger en bestemtere Skikkelse, indtil
det kom til det Punkt, da en Konflikt var undgaaelig.
Da D. i Jan. 1605 havde udgivet en Række akademiske
Theses om Eden, og disse inden den offentlige
Disputats bleve tilstillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
