Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dirckinck Friherre af Holmfeld, Constant Peter Heinrich Maria Walpurgis, 1799-1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hans Sættemaskine. Han fortsatte sin
litterære Virksomhed, dels med Smaaskrifter om
Frimureriet (1852) og om den ny-kristelige (dvs.
Swedenborgske) Kirke paa St. Croix (1853) – thi
han følte sig tiltrukken af al Slags Mysticisme –,
dels med Indlæg i de politiske Stridsspørgsmaal,
t. Ex. Arvefølgesagen. Med Iver sluttede han sig til
Helstatsministeriet Bluhme-Ørsted, søgte i Febr. 1853
forgjæves Valg til Folketinget og udtalte sig i
Dec. 1854 (i Flyveskriftet «Bør og kan Ministeriet
give efter? En Advarsel imod Borgerkrigen») bestemt
imod, at Regeringen skulde vige for Folkestemningen
i Danmark, fordi det vilde være en Fornægtelse af
det monarkiske Princip.
Da Ministeriet ikke des mindre blev fjærnet, rettede
D. i Febr. 1855 anonymt et meget nærgaaende Angreb
paa Grevinde Danner: «Grevinde Louise Danner, født
Rasmussen, Danmarks Genius»; mod dette Skrift blev
der rejst Generalfiskals-Tiltale, men Dommen lød paa
Frifindelse. Han kom mere og mere paa Kant med den
offentlige Mening, og hvad der yderligere svækkede
Virkningen af hans Skriverier, var den afgjort
docerende Tone, den knudrede Fremstilling og det med
filosofiske Kunstord opfyldte Sprog. Skuffelsen
over, at hans Meninger stadig ringeagtedes,
gjorde ham mere og mere bitter i Sind mod den
raadende national-liberale Retning, der i hans
Øjne var lige saa fordærvelig og utilbørlig som
Slesvig-Holsteinismen. Hans særlige Uvilje imod
Grevinde Danner kom i Jan. 1860 paa ny til Udbrud i
«Det personlige Princips Sejr». Da han i de første
Maaneder af 1861 udsendte 3 Flyveskrifter imod
Regeringens Optræden over for de holstenske Stænder
og desuden skrev herom i tyske Blade, vakte dette en
saadan Storm imod ham, at et Pøbeloptrin 13. Maj 1861
tvang ham til at flygte fra Roskilde.
D. bosatte sig nu i Hamborg, skrev endnu i samme
Aar et tysk Flyveskrift: «Recht und Willkür im
Schleswig», der afgjort stillede sig paa tysk Side
i Sprogsagen, og en større Fremstilling af det hele
statsretlige og nationale Stridsspørgsmaal for den
engelske Læseverden («Attic Tracts»). Efter Frederik
VII’s Død tog han derimod i flere Smaaskrifter Ordet
for Kong Christian IX’s Arveret og for Hertugdømmernes
Forbindelse med Danmark, ligesom han i Sommeren 1870
brugte sine gamle Forbindelser i Kjøbenhavn til at
advare Regeringen imod Deltagelse i den fransk-tyske
Krig. Ogsaa efter den Tid skrev D. adskillige
Smaaskrifter baade om theologiske og politiske Æmner,
men fandt nu fra ingen Side Paaagtning. Han døde i
Pinneberg 3. Juni 1880.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
