Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dirckinck Friherre af Holmfeld, Constant Peter Heinrich Maria Walpurgis, 1799-1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amt i Hertugdømmet Lauenborg og fik 1831 Amtmands
Titel; men han kom snart i Strid med side- og
overordnede Embedsmænd, dels fordi Bureaukrati var
hans Tankesæt imod, dels fordi han bestemt fornægtede
de slesvig-holstenske Lærdomme. Allerede 1834
udviklede han i en Bearbejdelse af D. Hansemanns
Skrift om Preussen og Frankrig, at en føderativ
Statsenhed var den eneste rationelle Ordning for
det danske Monarki, og fastholdt denne Opfattelse
i et tysk Modskrift imod F. Hegewisch’s «Für
Holstein». For at have et stadigt Organ overtog han
1838 «Politisches Journal» i Hamborg, men hans frie
Sprog bragte ham i flere Sammenstød med Censuren og
fremkaldte flere Klager over ham fra Embedskredsene,
da han i sin Lyst til at indtage et doktrinært
(«rationelt») Mellemstandpunkt baade bekæmpede
Enevælden og den nymodens Liberalisme.
Efter Frederik VI’s Død – i hvem han saa en særlig
Beskytter – opgav han det nævnte Tidsskrift, tog 1840
juridisk Doktorgrad i Kjøbenhavn og søgte s. A. Afsked
for at kunne ofre sig alene til sine litterære
Sysler. Han bosatte sig i Kjøbenhavn og udviklede med
ikke ringe Dygtighed i en Række Skrifter (til Dels
optagne i «Fædrelandet», «Dansk Ugeskrift» o. fl.) sit
Forsvar for det selvstændige Slesvig som Mellemled
mellem Danmark og Holsten («Hertugd. Slesvigs
selvstændige Udvikling og adskilte Forvaltning»,
1844) og sin Kamp imod Slesvig-Holstenerne («Der
dånische Staat und die Separatisten» I, 1847), men
var samtidig en lige saa bestemt Modstander af den
dansk-nationale Retning («Skal Nationalitet eller
Fornuft raade for Livet i Staten?» 1844). Ogsaa fik
han Tid til helt andre Arbejder, saaledes om Udkastet
til en ny Trykkefrihedsanordning og om R. Nielsens
«Kirkehistoriens Filosofi» (begge fra 1844).
Bevægelsen 1848 var ham afgjort imod paa Grund af
dens stærke nationale og demokratiske Retning, og hans
Misstemning gav sig Luft i en Række Smaaskrifter,
bl. a. «Advarsel til det danske Folk» (i Marts) og
«Om Folkesouverænitet» (i Sept.). Han søgte Valg
i en kjøbenhavnsk Kreds til den grundlovgivende
Rigsforsamling, men fik kun 28 Stemmer. 1851
flyttede han til Roskilde, hvor han kjøbte den
tidligere Vandkuranstalt «Magiekilde» og udstyrede
den med en stor Malerisamling, som han tillagde en
betydelig Kunstværdi. Han vilde nemlig ogsaa gjælde
for Kunstkjender og Kunstmæcen, uden dog at kunne
eller ville vise synderlig Rundhaandethed; virkelig
Interesse viste han derimod for C. Sørensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
