- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
262

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Didrichsen, Didrik Ferdinand, 1814-87, Botaniker - v. Diede, Wilhelm Christopher, 1732-1807, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere Publikationer, mest af Undersøgelser, han
havde gjort mange Aar tidligere. Hans Studie af
Botanikkens Historie i Danmark (1869, Schjødtes
«Naturhist. Tidsskrift») blev aldrig fuldendt. Da
der 1870 fremkom en Plan til en ny botanisk Have,
til hvilken Ørsted var Forfatter, fremkaldte D. og
andre en Strid om den, der førtes i «Tidsskrift for
Havevæsen». Da der ved Ørsteds tidlige Død uventet
blev Udsigt til, at D., støttet af yngre Venners
Andragende hos Hall, kunde blive Professor, tog
han for en Tid fat igjen, fik endog (1880) nogle
Kobbertavler udførte over Græssernes Spiring, men
magtede ikke at faa Texten skrevet. Hans tidligere
Studier vidne om, at han var en omhyggelig og
kritisk Undersøger, der havde et morfologisk Syn,
stor Belæsthed og Litteraturkjendskab paa begrænsede
Omraader, og han havde en fortrinlig Hukommelse; men
det var altid meget smaa botaniske Spørgsmaal, som
han syslede med, og, hvad der var hans værste Fejl,
var en Mangel paa Sans for Form og Orden, der ogsaa i
høj Grad gjorde sig gjældende i hans Forelæsninger,
og tillige paa Stadighed og Karakterfasthed. Sorger
i hans huslige Liv og den skjæve Stilling, hvori
han kom til Ørsted, med hvem han og nogle andre
førte en uhyggelig Strid 1866-67, der endtes med
en Voldgiftserklæring af Fenger, vare sikkert de
ydre Anledninger til, at hans Liv blev saa lidet
frugtbringende.

Erslew, Forf. Lex.
Botan. Tidsskr. XII, 190.
Botan. Meddelelser II.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.

Eug. Warming.


v. Diede, Wilhelm Christopher, 1732-1807, Diplomat,
tilhørte en gammel hessisk Adelsslægt, hvis Stamslot,
Fürstenstein, ligger ved Eschwege i Hessen. Hans
Forældre vare Hans Eitel v. D. (f. 1697, d. 1747
som Borgherre til Friedberg) og Euphrosine Susanne
f. v. Degenfeld. Meget imod sin Families Vilje, som
ønskede, at han snarest muligt skulde gifte sig,
da Slægten truede med at uddø med ham, i hvilket
Tilfælde dens talrige Besiddelser som mandlige Len
vilde gaa over til fremmede, bestemte han sig 1760
til at træde i dansk Statstjeneste. Ankommen til
Kjøbenhavn, fandt han der en faderlig Ven og Beskytter
i den ældre Bernstorff, der snart knyttede lige saa
store Forhaabninger til ham som til sin 3 Aar yngre
Neveu Andreas Peter Bernstorff, og efter sit Kjendskab
til disse sine to Yndlingers forskjellige Begavelser
bestemte han D. til udenlandsk, A. P. Bernstorff til
den indre Tjeneste.

Allerede 2 Aar efter (1762) sendtes D. i en fortrolig Mission

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free