Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Degen, Carl Ferdinand, 1766-1825, Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Aar, da Universitetet udsatte Prisspørgsmaal,
1792, tog Prisen baade for den theologiske og
for den mathematiske Opgave. Kort efter blev han
Mathematiklærer for Prins Christian (Chr. VIII) og
senere Informator for dennes Eroder Prins Ferdinand,
men fortsatte samtidig sine Studier og erhvervede 1798
den filosofiske Doktorgrad for et Arbejde: «Tentamen
heuristicæ generalis». Dette slutter sig til Kants
Filosofi, om end den mathematiske Opfindelseskunst
er det tydelige Forbillede for de enkelte hevristiske
Regler. Aaret efter udgav han «Pædagogiske Aforismer»,
og om Omfanget af de førnævnte sproglige Studier
vidner det, at han foruden at være fortrolig med
Latin, Græsk og Hebraisk kunde læse ikke blot de mere
bekjendte germanske og romanske Sprog, men ogsaa Polsk
og Russisk. Man skylder ham flere Oversættelser,
deriblandt af Zoëgas Værker fra Italiensk til
Dansk. Med den fra Faderen arvede musikalske Sans
forbandt han Kjendskab til Musiktheorien.
Aar 1802 blev han Overlærer i Mathematik og Fysik ved
Kathedralskolen i Odense, og 1806-14 var han Rektor
i Viborg. Han deltog saaledes i Indførelsen af den
udvidede Mathematikundervisning i Skolerne, som
nødvendiggjordes ved de nye Regler af 1805 for Examen
artium. Sin Interesse for disse nye Bestemmelser
udtaler han i et af de Skoleprogrammer, hvori han
udførlig og klart behandler Æmner, som slutte sig til
den elementære Mathematik. I 1814 blev han Professor
ved Universitetet. Hans elementære Forelæsningers
Mangel paa Plan og Anlæg og den Godmodighed, hvormed
han overlod Kandidaterne ved anden Examen Valget
af den Disciplin, hvori de vilde examineres, skulde
vel ikke gjøre ham til nogen god Docent for de unge
Studenter. Heller ikke ved sine Forelæsninger for
videregaaende synes han at have ladet sig lede af en
bestemt Plan, og under den øjensynlig selvstændige
Fremstilling kunde han begaa Fejl, som han vilde
have undgaaet ved at følge et af de da existerende
Kompendier. Men det var allerede et overordentligt
Fremskridt, at ved ham den højere Mathematik blev
indført ved Universitetet; Valget af Enkeltheder
var godt og Fremstillingen klar, og den Interesse
for og Indsigt i Faget, som bestandig spores, maatte
virke befrugtende. Naar man ser paa den Udvikling af
Mathematikken i vort Fædreland, som begynder med D.,
tør man ogsaa sige, at hans Virksomhed har baaret
god Frugt.
Dette hænger sammen med, at D. ogsaa i sine Skrifter
viser sig som en virkelig Mathematiker. Nogle
af dem ere udkomne særskilt, saaledes navnlig de
fortjenstfulde tabellariske Arbejder: «Canon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
