- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
204

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dass, Peter (Petter), 1647-1708, Præst og Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

theologiske Æmner kom paa Bane. I endnu fortroligere
Forhold stod han til Svogeren Steen Wirthmand, der
ogsaa optraadte som Digter. En velkommen Afvexling i
det ensformige Liv dannede hans Bergensrejser. I
Bergen, Nordlændingernes egentlige Hovedstad,
fandt han en Travlhed og et Liv, som tiltalte ham,
og der gjorde han Bekjendtskab med Datidens fejrede
Digterinde, Dorothea Engebrektsdatter.

D. begyndte tidlig at føle den tiltagende Alders
Skrøbeligheder. I sine sidste Leveaar led han
af Stensmerter, som voldte ham megen Pine. Dog
vedblev han at digte lige til det sidste. Han døde
i Avg. 1708, 61 Aar gammel. Af hans 2 Sønner døde
den ene som Student, den anden, Anders D., som i
nogle Aar havde været Faderens Personelkapellan,
blev dennes Eftermand som Sognepræst i Alstahovg.

I sine Velmagtsdage var D. en mere end almindelig
sund og djærv Personlighed, skikket til at vinde
og imponere sine Omgivelser. Som Præst og Digter
nød han i sin Kreds den største Anseelse, og næppe
har nogen Nordmand fra de senere Aarhundreder levet
saa længe i Folkets Traditioner som han. Navnlig i
Nordlandene blev «Hr. Petter» en Sagnfigur, om hvem de
vidunderligste Ting fortaltes, og paa hvem ogsaa Sagn
fra andre Kanter overførtes. – Det er dog fornemmelig
som Digter, D. har Krav paa at mindes. Den Tid, hvori
han virkede, Slutningen af «det lærde Tidsrum», var
en for Poesien og allermest den verdslige Digtning
gold Periode, i hvilken metriske Kunststykker og
ilde anbragt Lærdom alt for ofte traadte i Steden
for virkelig poetisk Løftelse. D., hvis Liv henrandt
fjærnt fra de toneangivende Kredse, indtager ogsaa
som Digter en afsondret Plads. Han taler selv ofte
om sit Ubekjendtskab med den lærde Poesi og betragter
sin Digtning som en ringere Art. Sin Læsekreds søgte
han lige saa meget blandt «de kofteklædte Bønder»
som mellem de mere oplyste Stænder. Han er bevidst
Folkedigter, og det har til Fuldkommenhed lykkedes
ham at blive det. Han er den eneste norske Forfatter
fra Tiden før Holberg, hvis Arbejder endnu ere
Folkelæsning.

D.s første Arbejder vare Lejlighedsdigte, og han
fortsatte med denne Produktion lige til sin Død. Det
meste deraf er gaaet tabt, men man har bevaret
Titlerne paa ikke mindre end 127 Saadanne Digte. Af
dem, som ere i Behold, ere adskillige utilbørlig
ud-tværede og ordrige; ikke sjælden støder man paa
Smagløsheder, og Forfatteren synes ikke altid at have
givet sig Tid til at afrunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free