- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
146

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahlerup, Hans Birch Baron, 1790-1872, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmark mod Løfte om, at hans Nummer skulde blive ham
for beholdt, samt med Kontreadmirals Karakter. Ved sin
Ankomst til Østerrig fremstillede han sig for Kejseren
i Oimiitz og udnævntes strax til kgl. kejserlig
Viceadmiral og Feltmarskal-Lieutenant samt Marinens
Overkommandant. Det viste sig snart, at det Hverv,
D. her havde paataget sig, ingenlunde var let:
de østerrigsk-italienske Provinser vare i Oprør,
hvorved Marinen havde mistet sin Flaadestation Venedig
tillige med største Parten af sit Officerspersonel og
henved Halvdelen af sine Skibe 5 de tilbageværende
vare kun i maadelig Stand, Personellet dertil
stærkt demoraliseret og Organisationen grumme
utidssvarende. Ved sit bestemte, myndige Væsen
og med sine overlegne Kundskaber lykkedes det
ham imidlertid snart at sætte sig i Respekt,
saa at de første Arbejder kunde komme i Gang:
Indretningen af en Marinestation ved Triest samt
Lukning af de værste Huller i Organisationen. De
disponible Skibe udrustedes snarest mulig derefter,
og med disse tog han Station ud for Venedig, hvor
en regelmæssig Blokade endelig etableredes ved alle
Pomundingerne. Samtidig indesluttedes den oprørske
Stad til Lands af en Hær under Anførsel af den
gamle Radetzky og Feltmarskal-Lieutenant, Baron
Hainau. I et Krigsraad, der afholdtes kort efter,
at Cerneringen var fuldført, foreslog D. at lade
bygge 12 Kanonbaade og med disse at optage Kampen
paa Lagunerne, men Planen strandede paa Modstand fra
den østerrigske Krigsminister, som den Gang endnu
var Marinens øverste Avtoritet. Der var da intet
andet for end at udhungre Byen ved en Stræng Blokade,
og dette gjennemførte D. med stor Energi. Samtidig
fortsatte han sine Organisationsarbejder i Triest og
udviklede her en Virksomhed, der lige meget viste,
hvilken uhyre Arbejdsevne og hvilken glimrende
Forstand han var i Besiddelse af. Vel kom Marinen ikke
til at spille nogen blodig Rolle ved Belejringen,
men dens Andel i Byens Cernering var ikke desto
mindre af stor Betydning, ligesom den ogsaa havde
væsentlig Andel i Staden Anconas Overgivelse og
Fordrivelsen af Garibaldi, der forgjæves søgte at
trænge frem til Venedig ad Søvejen. D.s og Marinens
Fortjenester fik da ogsaa deres Paaskjønnelse,
da Radetzky efter Venedigs Indtagelse omfavnede
D. paa Marcus-Pladsen, hvor den faldne Bys Nøgler
overraktes dem. Han udnævntes til Gehejmeraad og
dekoreredes med Jærnkroneordenens Storkors, hvortil
ogsaa Paven føjede sin Anerkjendelse ved Storkorset
af St. Gregorius-Ordenen; med den førstnævnte Orden
fulgte Ret til at lade sig optage i den østerrigske
Friherrestand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free