- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
145

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahlerup, Hans Birch Baron, 1790-1872, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som tredjekommanderende paa Briggen «Lovgen» ved
Udbruddet af Krigen; senere hen samme Aar forflyttedes
han til Linjeskibet «Prins Christian», et af de faa
større Skibe, som var blevet sparet den danske Flaade
efter 1807. Efter et Togt til Norge kom Linjeskibet
om Vinteren til vore Farvande, hvor det krydsede
indtil 21. Marts 1808, da det ud for Sjællands Odde
under den energiske Kapitajn Jessen blev angrebet af
2 engelske Linjeskibe og 3 Fregatter og til sidst,
efter at være blevet sat paa Grund, maatte stryge for
Overmagten. D., som havde været syg under Kampen,
førtes som Fange først til Gøteborg og senere til
England; hans Broder Sekondlieutenant J. V. D. tillige med
den berømte Willemoës og flere faldt i Slaget. Efter
at være bleven udløst sendtes han 1810 til Norge og
fik her Kommandoen over 2 smaa Kanonskonnerter, der
i Ulsvaagen ved Bergen 22. Juli bleve angrebne
og til Dels ødelagte af armerede Fartøjer fra 2
engelske Fregatter. D. maatte overgive sig
og kom saaledes paa ny i Fangenskab. Paa Grund
af svækket Helbred forsattes han noget efter sin
Udløsning 1812 til Danmark, hvor han, efter at
have fungeret et halvt Aars Tid som Lærer paa
Søkadetakademiet, udsendtes til Bæltet med
et Rekognosceringsfartøj. I en tæt Taage
kom han her ind i en engelsk Konvoi og blev
da for tredje Gang tagen til Fange.

Efter Krigen gik D., som 1813 var avanceret
til Premierlieutenant og 1819 forfremmedes til
Kapitajnlieutenant, i Koffarditjeneste. Fra 1822-26
var han Lærer i Artilleri ved Søkadetakademiet, 1824
skrev han en «Almindelig Grammatik», var senere sammen
med L. de Coninck Redaktør af «Arkiv for Søvæsen»,
til hvilket han forfattede adskillige værdifulde
Bidrag. 1827 udsendtes han som Chef for Briggen
«St. Croix» til New-York og Vestindien,
2 Aar senere førte han, udnævnt til
Kapitajn, Vagtskibet ved Kjøbenhavn. 1838
hjemførte han som Chef for Fregatten «Rota» i
Middelhavet Thorvaldsen og en Del af hans Kunstværker,
hvilken Begivenhed er bleven foreviget
ved det bekjendte Freskomaleri uden paa
Thorvaldsens Musæum. 1840 forfremmedes han
til Kommandørkapitajn, og i 1846 ledsagede han den
daværende Kronprins Frederik til Spanien og Madeira.

Mod Forventning blev D., der 1847 var avanceret
til Kommandør, ikke anvendt ved Krigens Udbrud
1848. Da der kort Tid efter gjennem Marineministeren
Zahrtmann rettedes en Opfordring til ham om at gaa i
Østerrigsk Tjeneste for at reorganisere denne Stats
Marine, modtog han Tilbudet og forlod i Febr. 1849

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free