Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collett, Jonas, 1772-1851, norsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsædet i den norske Regering foreløbig overdraget
C. Hvad der først var tænkt som midlertidig
Foranstaltning, blev af længere Varighed. Som
Regeringens første Medlem nød C. en stor Popularitet,
og selv det oppositionelle Storting 1833 viste i
Gjerningen sin Paaskjønnelse ved at bevilge ham
et Gratiale af 3000 Spd. Han arbejdede i denne Tid
navnlig for en udvidet Selvstændighed for Kommunerne
og stod her delvis i Opposition til Kongen og Chefen
for den norske Statsraadsafdeling i Stockholm,
Statsminister Løvenskiold. Det af C. fremlagte
Forslag blev kun for en Del antaget af Kongen og i
en meget afknappet Form forelagt Stortinget i 1833,
der vedtog en mere vidtgaaende Ordning, som ikke fik
kgl. Sanktion. Senere forberedte C. paa ny Love om
Formandskaber i Norges Kjøbstæder og Landdistrikter;
men da disse bleve vedtagne, var han ikke længere
Medlem af Regeringen.
Stortinget i 1836 optraadte over for Kongen paa en
meget oppositionel Maade, der ogsaa blev bemærket i
Rusland. Under de meget usikre politiske Forhold, der
i dette Aar herskede i Evropa, med Udsigt til et Brud
mellem Rusland og England, følte Carl Johan sig meget
ubehagelig berørt ved Stortingets Holdning, i det han
nødig vilde give den mægtige østlige Nabo Anledning
til at tage Paaskud til en Indblanding i Halvøens
Anliggender. Da der fra Rusland kom Hentydninger,
som forekom Kongen farlige, besluttede han at opløse
Stortinget. Befalingen desangaaende kom i C.s Hænder
om Aftenen 6. Juli, hvorpaa han strax meddelte dette
til 2 af Stortingets første Tillidsmænd, medens
han først næste Dag gav Regeringens Medlemmer
Underretning. Imidlertid blev der handlet fra
Stortingets Side. Dette forlangte sig tilstillet
vedkommende Statsraadsprotokol, som blev udleveret,
og derefter besluttede Odelstinget 8. Juli at anklage
Løvenskiold for Rigsretten paa Grundlag af, at han
ikke havde protesteret mod Opløsningen. Først efter
at dette var sket, blev Stortinget opløst. C. blev
foreløbig staaende; men efter at Rigsretten havde
dømt Løvenskiold til en Mulkt af 1000 Spd., bestemte
Kongen sig for atter at sætte en Statholder i Spidsen
for den norske Regering. Han valgte hertil Grev Wedel,
som efter et Ophold i Tyskland begav sig umiddelbart
til Stockholm for at konferere med Carl Johan om
de norske Forhold. Han medbragte en Skrivelse fra
Kongen, der paalagde C. at søge Afsked. Paa dennes
udtrykkelige Forlangende om at blive bekjendt med de
Grunde, som havde bevæget Kongen hertil, svarede Grev
Wedel, at en af disse Grunde var den Meddelelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
