- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
57

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collett, Jonas, 1772-1851, norsk Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

offentlige Mening reddede Kongsberg Sølvværk for
den norske Stat. Stortingene i 1827 og 1830 havde,
trættede ved de mange Forsøg, der vare gjorte paa at
bringe nyt Liv i Driften, besluttet, at Sølvværket
skulde sælges, og det var til sidst bestemt, at
Staten skulde skille sig ved denne sin største
Domæne, naar der kun blev budt 75000 Spd.! Budet
blev naaet; men C. nægtede at approbere det, og da
samtidig nye Sølvaarer aabnedes, hvorved Sølvværket
gav et kolossalt Overskud, fik han i fuldeste Maal
Almenhedens Anerkjendelse derfor.

I den første Del af sin Virksomhed som
Finansdepartementets Chef var C. ingenlunde
populær. Da han under sit sidste Ophold i Stockholm
havde deltaget i Behandlingen af den famøse Bodøsag,
der endte med, at Norge blev tvunget til at betale
nogle Englændere store Summer, maatte han, skjønt
lige saa uforskyldt som ubillig, dele den almindelige
Uvilje, der vaktes over denne Sag. Saa vel i 1824
som i 1827 var der Tale om at dekretere Tiltale
for Rigsret, uden at dog saadan Beslutning fattedes
af Odelstinget. Under den Strid, som i Tyveaarene
førtes om Statsmagternes gjensidige Rettigheder,
blev C. det Medlem af Regeringen, der især fik at
hævde de Anskuelser, der fremholdtes fra Kongemagtens
Side, og han blev af det stærkt oppositionelle
Storting i 1827 anklaget for Rigsret, fordi han
1. havde foranlediget Udfærdigelsen af 3 provisoriske
Anordninger, 2. havde foranlediget, at enkelte af
Stortinget 1824 paa eget Initiativ bevilgede Pensioner
ikke vare udbetalte, samt at de af dette reviderede
Gage- og Pensionslister vare forelagte Kongen til
Approbation, og 3. havde foranlediget forskjellige
Udtællinger af Statskassen, deriblandt 100000 Spd. til
de to Dampskibe. Ved Rigsrettens Dom blev Sagen i
3. Post afvist som for tidlig anlagt, og den blev
heller aldrig senere optagen paa ny; for øvrigt blev
C. frifunden, i det hans under 1. Post paaklagede
Handlinger maatte antages at være foranledigede ved
en undskyldelig Misforstaaelse af Grundloven, og de
under 2. Post paatalte ikke kunde skjønnes at staa
i aabenbar Strid med Grundlovens Forskrifter.

Denne Dom betegner et Vendepunkt i C.s Popularitet. De
udmærkede Resultater af hans Finansstyrelse, der nu
efterhaanden viste sig, bidroge navnlig meget til at
paavirke Opinionen til hans Fordel. Samtidig bevarede
han den høje Stjærne, han længe havde haft hos Carl
Johan. 1825 var han udnævnt til Serafimerridder,
og da Statholder Grev Piaten 6. Dec. 1829 afgik ved
Døden, blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free