Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbjørnsen, Christian, 1749-1814, Justitiarius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om en forbedret Politiindretning for
Kjøbenhavns Vedkommende, af 10. Juli 1795 om
Forligelseskommissioners Stiftelse og af 3. Juni 1796
om Rettens vedbørlige og hurtige Pleje.
En fortrinlig Affattelse og et sundt praktisk
Blik have altid været fremhævede som i høj Grad
udmærkende C.s Lovarbejder, ligesom de ogsaa vidne
om Organisationstalent og om Evne til at fjærne
unyttige Omsvøb. Forordningen om Indretningen af
Forligelseskommissioner virkede efter alle samtidiges
Skjøn paa en velgjørende Maade til at formindske
Processernes Tal, og den om Rettens hurtige og
vedbørlige Pleje betegnede et betydningsfuldt
Fremskridt i Udviklingen af vor Retspleje. Den
fastslog i renset Form en stor Del af de Sætninger,
som igjennem Praxis havde givet Processen en
helt anden Form end den i Danske Lov hjemlede og
forudsatte. I kriminalprocessuel Henseende betegner
den et Vendepunkt i Udviklingen, i det den lod
Processen gaa over til at blive, hvad den endnu er,
inkvisitorisk i Steden for som tidligere akkusatorisk,
og dette var efter de daværende Forhold en utvivlsom
Forbedring, hvad enten man stiller sig paa Anklagerens
eller den tiltaltes Standpunkt. Anvendelsen af
Benægtelsesed i Straffesager forsvandt med det samme.
Den Lyst, C. altid havde til at gjøre almindelige
Grundsætninger gjældende, viste sig ogsaa i hans rent
juridiske Betænkninger; men hvor stærkt han end her
var paavirket af Datidens Forkjærlighed for visse
Almentheorier, hvor abstrakt anlagt han end for saa
vidt var, saa holdt hans sunde Blik ham dog inden for
de rette Grænser. I det han paa Strafferettens Omraade
lige saa godt, som naar han drøftede Landboforholdene,
gik ud fra Samfundets Opgave at værne om Borgerfrihed
og Borgersikkerhed i Forening, søgte han alle Vegne,
hvor det var muligt, at bygge paa Grundlaget af
Datidens Humanitetsideer. «Straffenes Grader,» har
han udtalt, «bør afvejes paa Retfærdigheds Vægtskaal
i Forhold til enhver Forbrydelses Natur. Men
Retfærdighed bør ledes af Mildhed, saa at den i
at beskytte imod Forurettelser paa den ene Side
sætter tillige paa den anden Side Grænser for den
fornærmede Medborgers Hævn.» Det var udgaaende fra
dette Princip, at han f. Ex. ved Straffene for Tyveri
søgte at faa et billigere og mere passende Forhold
fastslaaet imellem Misgjerningens forskjellige Grader
og Straffene for dem, ligesom Forordningen herom
af 20. Febr. 1789 ogsaa har den Betydning, at den
indeholdt en Anerkjendelse af, at Straf bør sigte til
den dømtes Forbedring. Man mærker en lignende human
Aand i Forordningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
