- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
30

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbjørnsen, Christian, 1749-1814, Justitiarius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og den Kraft i Bevisførelsen, der udmærke de
betydeligere af hans Betænkninger og Indlæg. Hertil
kom en Veltalenhed, der ganske vist undertiden for
meget har sin Tids deklamatoriske Præg til at kunne
tiltale os, men hvori der dog ogsaa tit kan være en
mægtig Flugt og ægte Pathos, og som i høj Grad vakte
Samtidens Beundring. Disse Egenskaber i Forbindelse
med et rigt Fond af spydig Vittighed gjorde ham
tillige til en farlig Modstander, naar det kom til
alvorlige Kampe. Og dem gave Landbospørgsmaalene
jævnlig Lejlighed til. Skade kun, at han mere
end én Gang lod sig rive hen af sit lidenskabelige
Temperament til at bruge Kampmidler, der ikke vare ham
værdige. Saaledes da han — for øvrigt med fuldstændig
Berettigelse og i mange Henseender med glimrende
Held — rettede et voldsomt Angreb imod de 103 jyske
Proprietærer, der i Sommeren 1790 i et saakaldt
Tillidsskrift, de overrakte Kronprins Frederik, skarpt
havde kritiseret de stedfundne Reformer. Men heller
intet kunde overgaa den Forbitrelse, han ved dette
sit Angreb paa «Jydernes Proprietærer» vakte imod sig
hos dem og deres Venner. Særlig den lidenskabelige
Kammerherre Lüttichau til Aakjær og Dybvad gik løs
paa ham med saa hidsige og ubesindige Udtalelser,
at C. sagsøgte ham og fik ham idømt en klækkelig Bøde
som Injuriant (1791).

Stillingen som Generalprokurør førte C. ind paa en
Række andre Lovgivningsarbejder. Hans Indflydelse
var saa betydelig, at den største Del af de
mange Kancelliet vedrørende Love, der udkom i det
sidste Tiaar af det 18. Aarhundrede, nøje stemmede
overens med hans Forslag, ligesom det ved Princip-
og Lovfortolkningsspørgsmaal sædvanlig var hans
Mening, der blev fulgt. Flere af sine Betænkninger
med Forslag til vigtige Love offentliggjorde han i
Schlegels Tidsskrift «Astræa», og et Fragment af
ham over Grundsætningerne til en ny Kriminallov,
som han udarbejdede, da han (1800) var bleven Medlem
af en Kommission, der blev nedsat for at arbejde i
den Retning, blev først trykt i «Juridisk Arkiv»
XIX; senere udgav Ørsted det paa ny i «Arkiv for
Retsvidenskaben og dens Anvendelse» VI, i det han
ledsagede det med et Forord og nogle Noter. Men
det overvejende Flertal af C.s Betænkninger og
Koncepter til Lovforslag ligger endnu utrykt i vore
Arkiver. Da her kun exempelvis kan nævnes enkelte
af hans Lovarbejder, skal blot anføres Forordningen
af 20. Febr. 1789 angaaende nærmere Bestemmelse af
Straffe for Tyve og Hælere, Forordningerne af 5. April
1793 om Fængslernes bedre Indretning, af 5. Juli 1793

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free