- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
637

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Claussen, Henning Ditlev, -o. 1730, Kirurg - Claussen, Johan Christian Gerhard, 1750-1801, Skolemand - Claussen, Peter, -1843-, naturhistorisk Samler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa maatte komme til at strejfe ind paa anden kirurgisk
Lægehjælp, hvorpaa Lavet havde Eneret. Imidlertid synes han dog
uden væsentligt Afbræk at have udøvet sin omfattende og
anerkjendte Virken lige til sin Død, der vistnok indtraf o. 1730, og hos
ham ere flere af den følgende Tids ansete Kirurger uddannede,
saaledes J. F. G. Schønheyder og Hofkirurgen Wohlert. Om hans
Livsforhold i øvrigt vides kun, at hans Hustru hed Agnete f. Schiøtt,
og at han havde en Søn, Laurentius C., der fik en legitim medicinsk
Uddannelse baade i Kjøbenhavn og i Udlandet, i Leipzig tog
Doktorgraden og senere blev Hofmedikus i Kjøbenhavn, hvor han
døde 1771.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 232 f. 349. 405.

Jul. Petersen.


Claussen, Johan Christian Gerhard, 1750-1801, Skolemand,
fødtes i Kiel 1750, var fra 1774-81 Lærer ved forskjellige Skoler
i Tyskland og Frankrig og uddannede sig derefter ved det
nyoprettede Seminarium i Kiel. Efter at have opholdt sig paa
Brahetrolleborg for at lære det danske Sprog blev han 1785
Skoleinspektør paa Grev Schimmelmanns Gods Lindenborg i Jylland.
Allerede her gav han sig af med Læreres Uddannelse, især efter
at han 1787 havde besøgt Rochows berømte Skole i Reckan i
Brandenborg, og da Schimmelmann blev Formand i den store
Regeringskommission af 1789 til de danske Skolers bedre
Indretning, blev C. 1790 antaget til Førstelærer ved Skolelærerseminariet
paa Blaagaard. Her virkede han fra Seminariets Aabning 14. Marts
1791 til sin Død 26. Avg. 1801. Han besørgede især
Religionsundervisningen og de kateketiske Øvelser samt Tilsynet med
Børneskolen; desuden varetog han i flere Aar Seminariets økonomiske
Bestyrelse. Som ægte Filanthropist indpodede han Oplysningstidens
hele Tankegang i Seminaristerne og bidrog derved til hos dem at
fremkalde den Overvurdering af egen Dygtighed og af
Almueskoleundervisningens Betydning, som bevirkede, at Seminariet blev
Gjenstand for mange Angreb, mod hvilke C. dog altid var rede
til Forsvar. Som Lærer var han nidkjær og samvittighedsfuld.

Schlesw.-holst. Prov. Ber. 1788, I, 113 ff.
Minerva 1794, II, 145 ff.
J. Jensen, Hist. Efterretn. om det blaagaard-jonstrupske Seminarium.

Joakim Larsen.


Claussen, Peter, –1843–, naturhistorisk Samler,
er født i Kjøbenhavn. Paa Grund af et Bedrageri udvandrede han og kom
i Don Pedro I’s Tid til Rio de Janeiro; lod sig først hverve som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free