- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
636

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clauson-Kaas, Jens Adolph Friederich, f. 1826, Husflidslærer - Claussen, jvfr. Clausen - Claussen, Christian August Carl, -1804, Forstmand - Claussen, Henning Ditlev, -o. 1730, Kirurg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anlægge en Pileplantage. Hvad han særlig arbejdede for, var at
faa Haandgjerning anerkjendt som et Skolefag. Dette naaede han
dog ikke, og hele hans fra flere Sider stærkt kritiserede
Husflidsvirksomhed her i Landet blev brat afbrudt ved hans Afskedigelse
i Marts 1881 som Sekretær ved Husflidsselskabet, hvorom der
foreligger forskjellige trykte Piecer. Han har derefter haft Bolig i
Dresden, hvor han virker som Lærer i det derværende Blindeinstitut
samt som Husflidsleder. 10. Avg. 1853 ægtede han Sophie
Øelund (f. 18. Maj 1833), Datter af Vildtfoged Chr. Ø. paa Fortunen.

Personalhist. Tidsskr. V, 289.
N. C. Rom, Den danske Husflid S. 101 f.
Industriforeningens Maanedsskr. 1877, S. 1 f.

C. Nyrop.


Claussen, jvfr. Clausen.


Claussen, Christian August Carl, –1804, Forstmand,
var en Oberförstersøn fra Augustenborg. Han lærte det praktiske Jagt- og
Skovvæsen hos sin Fader og kom tidlig i Hertugen af Augustenborgs
Tjeneste. 1763 blev han Hegereiter ved Grevskabet Rantzau
i Holsten, og efter Anbefaling af Overforstmester D. N. v. Warnstedt
blev han i 1780 kaldet til Sjælland, hvor han blev adjungeret den
gamle Overførster Anders Olsen, som han senere afløste. Han
døde 10. Dec. 1804. – C., der navnlig virkede som Medhjælper
hos Overforstmesteren, var trods sin mangelfulde boglige Uddannelse
en meget dygtig Embedsmand, der, til Dels i Forening med G. W.
Brüel, har udfoldet en betydningsfuld Virksomhed ved Udskiftningen
af Statsskovene, ved Anlæg af de nye Naaleskove i Nordsjælland
o. fl. St. og ved de omfattende Forarbejder, der førte til Driftsplanen
af 1804 for de nordsjællandske Statsskove.

A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.

A. Oppermann.


Claussen, Henning Ditlev, –o.1730, Kirurg.
Han levede i Kjøbenhavn og hørte til den Klasse Frikirurger, som uden Examen
og uden for Lavet i tidligere Aarhundreder spillede en betydelig
Rolle som Specialoperatører. Men medens de fleste saadanne vare
Personer af et noget tvivlsomt Rygte, berømmes han ikke alene
for sin store Dygtighed baade i egentlig Kirurgi og i Accouchement,
men ogsaa for sin Hæderlighed, og dette Lov faar han tilmed af
sine Modstandere, Amtskirurgerne. Dette grundmurede Lav søgte
at hemme ham i hans Virken, der i Følge kongeligt Privilegium
kun turde omfatte Foretagelse af Operationer, men selvfølgelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free