Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen (Claussøn), Peder, 1545-1614, Gejstlig og historiskgeografisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange Vanskeligheder med de stridige og løsagtige Præster, men
det lykkedes ham dog efterhaanden at reformere sit Præsteskab.
Regeringens Indblanding i Almuens Præstevalg bragte ham en
Gang i Strid med Regeringen, lige over for hvilken han dog
maatte give efter. Ogsaa Almuen var vanskelig at komme ud af
det med; han kom flere Gange i Strid med nogle af sine Sognefolk:
han blev en Gang i et Gjæstebud saaret af en Bonde, og
en anden Gang maatte han selv bøde for at have brugt Kniven
og saaret en Bondelensmand. I øvrigt nød han stor Tillid hos
Almuen og viste sig stadig hjælpsom og tjenstvillig mod sine
Sognefolk; i deres Stridigheder med Øvrigheden stillede han sig
ofte paa deres Side. En Gang var han derved nær ved at komme
i Ulykke. Lensherren Peder Grubbe, over hvem Listerbønderne
havde klaget til Herredagen i Bergen 1604, mente, at det var P. C.,
som ophidsede Bønderne mod ham, og hævnede sig paa denne
ved ligeledes at stævne ham til Herredagen, hvor han havde
samlet en Række Ankeposter over hans Embedsførsel. Men ved
Herredagens Dom 9. Juli 1604 blev P. C. dels ganske frikjendt,
dels slap han med en mild Bebrejdelse, medens Peder Grubbe fik
en skarp Advarsel og kort efter fjærnedes fra sit Len. Da Stiftet
i 1605 fik en ny Biskop, Laurids Scavenius, traadte P. C. ogsaa i
nært Forhold til denne. P. C., som allerede i 1591 havde været
Kapitlets Fuldmægtig ved Christian IV’s Hylding i Oslo, var ligeledes
tilstede ved Hertug Christians Hylding i Oslo 1610, hvortil
han var valgt baade af Provstiets Præster og af Stavangers Kapitel.
Han døde i sit 70. Aar paa sin Præstegaard Valle 15. Okt. 1614
(ikke 1623); hans samtidige Portræt hænger endnu i Søndre Undals
Kirke. P. C. efterlod sig en Søn, Claus, som blev hans Eftermand
(d. 1629, uden Sønner), samt flere Døtre, som bleve gifte med
Bønder, og fra hvem mange Slægter i Undal og Nabosognene siges
at stamme. Sagn om P. C., optegnede i det 18. Aarhundrede,
kjende hans Lærdom og Kløgt, men skildre ham tillige som
hidsig og trættekjær.
P. C. har faaet sit litterære Navn som Topograf og
Sagaoversætter. Han havde ikke gjort Universitetsstudier og var aldrig
kommet uden for sit Fædreland, ikke engang dets sydligste Stifter;
men hans Skoledannelse synes ikke at have været daarlig, og den
Stilling, han tidlig kom i, bragte ham allerede i hans Ungdom i
Forbindelse med mange lærde og oplyste samtidige, som kunne have
vakt hans Interesse for Fædrelandets Geografi, Historie og Oldsprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
