Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Nicolai, 1793-1877, Theolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et underdanigt Andragende til Frederik VI fra 572 ansete Mænd
bidrog til at standse de paatænkte yderligere Indskrænkninger, og
kort efter stiftedes «Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug».
Set fra Nutidens Standpunkt tager denne Forening sig fattig ud,
og dens Virksomhed kan synes ringe; men den var den første
Kjærne, hvorom der dannede sig en Opposition imod Enevælden,
den samlede for første Gang et større Antal Medborgere (over
5000) til fælles politisk Virksomhed, og den blev for mange –
deriblandt for C. selv, som var Medlem af Bestyrelsen og til Tider
dens Formand – en betydningsfuld Forskole til den senere
Deltagelse i det statsborgerlige Liv. I 1840 valgtes C. til Roskilde
Stænder og deltog i alle derpaa følgende Sessioner, 3 Gange som
Præsident, en Stilling, som han kun ugjærne indtog. I Stænderne
som under den publicistiske Virksomhed, der hos C. altid gik
jævnsides med hans parlamentariske Optræden, var det Indførelsen
af en konstitutionel Forfatning, Betryggelsen af en udvidet Trykkefrihed,
men fremfor alt Udviklingen af den danske Folkeaand ved
Hævdelsen af Slesvigs danske Nationalitet og dets Frigjørelse for de
farlige holstenske Tilknytninger, som udgjorde Formaalet for hans
Bestræbelser. Han hørte til Datidens bestemte Opposition og til
dens Førere; Regeringspartiet og Godsejernes «røde Bænk» saa i
ham en yderst farlig Person og undlode ikke at lade ham føle det.
Ved Siden af Schouw, Orla Lehmann og Hvidt staar han som
Skaber, Fører og Bærer af det national-liberale Parti, der i en
Aarrække indbefattede det danske Folks bedste aandelige Kræfter.
Under Sønderjydernes Kamp for Modersmaalets Ret traadte C.
særlig aktivt op. I Maj 1843, i et af den slesvigske Kamps mest
kritiske Øjeblikke, dannedes der en lille Komité med det Formaal
i Raad og Daad at staa de danske Slesvigere bi: «Syvstjærnen»,
som den kaldtes (foruden C.: H. P. Hansen jim., L. N. Hvidt,
J. E. Larsen, N. J. Meinert, J. F. Schouw og J. C. Drewsen).
Dens Virksomhed var udstrakt og betydningsfuld, men unddrog sig
for en stor Del Offentligheden; ved dens Hjælp stiftedes i 1844
Rødding Folkehøjskole, der senere gled over i grundtvigianske
Hænder. Da ved det aabne Brev af 8. Juli 1846 Debatten om
Monarkiets statsretlige Forhold var ført over paa et historisk-diplomatisk
Felt, gav C. Impulsen til de «Antislesvig-holstenske
Fragmenter», der under Kriegers energiske Ledelse med Talent og
Dygtighed forsvarede den danske Stats og Danmarks Riges Ret.
Imod den erobringslystne tyske Nationalitetsfølelse, der stod bag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
