Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Nicolai, 1793-1877, Theolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Anliggender. 1869-70 var han for 6. Gang Universitetets
Rektor, og Studenterne havde gjentagne Gange Lejlighed til at
udtale deres Højagtelse og Hengivenhed for «Tankens højbaarne
Høvding – Ordets hugprude Helt». 3. April 1871 fejrede han under
stor Deltagelse fra alle Sider sit 50 Aars Jubilæum som
Universitetslærer. Af Kongen modtog han i Dagens Anledning Storkorset
af Danebrog; en Kreds af Medborgere og Disciple overrakte ham
en Sum Penge, for hvilken han oprettede det Boglegat, der bærer
hans Navn. 1. Sept. 1874 trak han sig tilbage fra Universitetet, og
28. Marts 1877 døde han. 2 Aar i Forvejen havde han mistet sin
Hustru, som han havde ægtet 1821.
H. N. Clausen, Optegnelser om mit Levneds og min Tids Historie (1877)
og Kirkelige Forhold og Anliggender, udg. af J. Clausen (1885).
Erslew, Forf. Lex.
Helveg, Den danske Kirkes Hist. eft. Reform. II.
L. Koch, Den danske Kirkes Hist. 1817-54.
Fr. Nielsen, Karakteristiker og Kritiker S. 1 ff.
Fr. Nielsen.
- I sine «Optegnelser om mit Levneds og min Tids
Historie » betoner H. N. Clausen, at han er bragt ind i Politikken,
ikke ved indre Kald, men af Forhold og Omstændigheder, som
gjorde ham det til en moralsk Pligt. «Jeg er langt fra at være
født og baaren til egentlig Politiker», siger han et Sted; hverken
i sin Ungdomstid eller under sine Rejseaar eller i sin første akademiske
Virksomhed beskæftigede han sig med Politik. Det var
som moden Mand, henved 40 Aar gammel, at han af sin varme
Fædrelandskærlighed og sin Overbevisning om Nødvendigheden af
den danske Nationalitets Befæstelse ved frie Statsformer førtes ind
paa den politiske Bane. Men fra det Øjeblik blev han ogsaa en
af de kraftigste Banebrydere for den nationale Aands Gjenfødelse
og for Frihedsbestræbelsen.
Han har selv slaaende skildret den aandelige Døs, hvori det
danske Folk levede hen i Aarhundredets første Tredjedel, den
sløve Ligegyldighed for Nationaliteten, den villige Underkastelse
under tysk Indflydelse og den viljeløse Underdanighed imod
Enevoldsmagten. Hvad der dæmrede hos C. som Modsætning til
denne Tidens Karakterløshed og Selvopgivelse, kom til Klarhed
for det nationale Spørgsmaals og særlig den slesvigske Sags
Vedkommende ved Paavirkning af Slesvigeren C. D. Paulsen og for
den konstitutionelle Friheds Vedkommende ved Samlivet med J. F.
Schouw. Hans første politiske Optræden falder i 1834 og var til
Værn for den knap beskaarne, men yderligere truede Trykkefrihed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
