- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
612

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Georg, 1759-1840, Præst - Clausen, Henrik Nicolai, 1793-1877, Theolog og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

C. er den betydeligste Repræsentant for en aandelig Retning,
der i Regelen kun har fundet liden Sympathi hos dem, der have
skildret den, og han har maattet bøde derfor. Det er ogsaa let
at se Skrøbelighederne hos ham; han var en selvsikker og myndig
Mand, der kun i ringe Grad kunde gaa ind paa eller anerkjende
Synsmaader, der afvege fra hans egen. Med den Klarhed i Tanken,
som udmærkede ham, fulgte den Begrænsning, at han ikke som
saa mange af hans samtidige, der havde staaet paa samme Standpunkt
som han, halvt umærkelig kunde følge med i det skete
religiøse Opsving. Hans Theologi var sikkert lige saa fattig, da
han endte, som da han begyndte sin Virksomhed. Men han var
en modig og sandhedskjærlig Mand, og det maa ikke glemmes,
at om han end til sidst kæmpede for en Sag, der med rette var
tabt, saa havde han dog en Gang været mellem dem, der gik i
Spidsen, da det gjaldt at gjenvække den indslumrede religiøse
Interesse i Kjøbenhavn. Da Provst A. K. Holm ved C.s
Entledigelse bragte ham en Hilsen fra Kjøbenhavns Præsteskab, sagde
han bl. a.: «Alle, som stadigen have agtet paa Deres Færd, have,
hvor uenige de end kunne være med Dem, maattet erkjende Dem
som den Mand, der ikke hyldede Døgnets Aand, ikke istemte den
herskende Tone, ikke frygtede de stores Magt eller Modstanderes
hadefulde Angreb, – som den Mand, der havde en Overbevisning,
som han er bleven tro, fordi han har haft alvorlige Grunde for
den, og som han ikke har frygtet offentlig at vedkjende sig».
Disse Ord karakterisere virkelig C.

H. N. Clausen, H. G. Clausens Eftermæle, 1840.
L. Koch, Danmarks Kirkehist. 1801-17 og 1817-54.
Erslew, Forf. Lex.

L. Koch.


Clausen, Henrik Nicolai, 1793-1877, Theolog og Politiker,
ældste Søn af ovfr. omtalte Stiftsprovst H. G. C., blev født 22.
April 1793 i Maribo, hvor hans Fader den Gang var residerende
Kapellan. Da Faderen efter en kort Præstevirksomhed i Kalundborg
1797 blev udnævnt til 2. residerende Kapellan ved Frue Kirke
i Kjøbenhavn, kom H. N. C. i en Alder af 4 Aar til Hovedstaden,
hvor han siden i o. 80 Aar havde sit Hjem. Hans Barndom gled
hen i kirkelige og akademiske Omgivelser. Faderens Embedsboliger
laa i Nærheden af Frue Kirke og Universitetet, og Kirkegaarden
og Studiegaarden vare hans Legepladser. Den gamle C.
var en af de betydeligere danske Repræsentanter for Rationalismen,
og han delte Rationalisternes Interesse for aandelig og borgerlig Frihed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free