Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Georg, 1759-1840, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gamle Stiftsprovst selv. Hvor oprørt denne følte sig, vise nogle
Ord i et Indlæg, der er skrevet, før det store Angreb var gjort
paa ham selv. Han har, siger han, hverken Tid eller Lyst til at
gaa mod den forbitrede Zelot. «Det sømmer sig ikke, behøves
ikke, nytter ej heller. Jeg for min Del agter ej at indstævne
den, der vil gjøre mig til Hedning. Men protestere bør vi, og
det gjør jeg herved formeligen i mit eget Navn og i mine
fraværende Embedsbrødres som deres Provst og Repræsentant for
Gejstligheden i mit Provsti, hvem det paaligger pro virili jura et
privilegia ordinis nostri pie tueri, protesterer i den kristelige Kirkes
Navn mod den Ret, Mag. Lindberg med en Frækhed, til hvilken
Kirkehistorien næppe kan opvise Magen, anmasser sig til at
domfælde os og at erklære os efter eget Tykke for falske Lærere, der
ville forføre deres Menigheder, nedlæggende denne min højtidelige
Protest for Nutid og Eftertid, til hvis Kundskab vi skylde vort
Rygte og Eftermæle at bringe den.»
Naar C. døbte Børn, sagde han i Steden for: «Forsager du
Djævelen» osv. «Forsager du Synden og alt, hvad ondt og Gud
mishageligt er». Formodentlig har han ogsaa foretaget Forandringer
i Trosbekjendelsen, hvor især Leddet «Nedfaren til Helvede» var
ilde set af Rationalisterne. Heraf benyttede Lindberg sig 1832 til
at bevæge en Mand til ved Daaben at svare Nej, da der blev
spurgt, om han vilde have sit Barn døbt paa denne Tro. C. døbte
alligevel Barnet; Faderen indgav en Klage over ham; men da der
gik nogen Tid, uden at der kom noget ud deraf, optraadte en
Fadder paa samme Maade, og da C. dog vilde døbe Barnet, vilde
han forhindre det med Magt, hvorfor C. lod ham sætte ud af
Kirken. Disse Begivenheder bleve nu behandlede baade i Pressen,
hvor Lindberg bestræbte sig for at gjøre det mest mulige ud af
dem, og i Kancelliet, hvor der skulde gives Svar paa de indkomne
Klager. Her stod som sædvanligt Ørsted og Stemann imod hinanden,
men, hvad der ogsaa var sædvanligt, Stemann sejrede, i
det det efter hans Forslag 1834 tilkjendegaves C., at Kongen
misbilligede hans Adfærd. Dette var et haardt Slag for den 75 Aar
gamle Mand; han kunde ikke beslutte sig til at forandre den
Maade, hvorpaa han hidtil havde døbt, og lod fra den Tid af
Kateketen forrette Daabshandlingerne. – I Efteraaret 1837 blev C.
pludselig ramt af et Slagtilfælde; det næste Aar søgte han sin
Afsked, og 25. Febr. 1840 døde han, næsten 81 Aar gammel. 1838
var han bleven Æresdoktor i Theologi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
