Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian V, 1646-99, Konge - Christian VI, 1699-1746, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baade for Land og Rige. Især i hans sidste Regeringsaar traadte
dette stærkt frem.
Ingen kan nægte, at der under C. V skete vigtige Skridt til
at udvikle den indre Styrelse i Danmark og Norge, lige saa lidt,
at der knytter sig hæderlige Minder til hans Regeringstid. Det
vilde fremdeles være ubilligt at nægte, at der baade i Rigernes
indre Tilstande og i deres ydre Stilling laa store Vanskeligheder;
men naar Staten under ham kun gik saare lidt frem i materiel
og national Kraft, naar den i Udenrigspolitikken baade ved den
skaanske Krig og bag efter ved Stridighederne med Gottorp led
Skibbrud, bære Mangler i C.s Personlighed ubestridelig en Del af
Skylden derfor.
Han døde 25. Avg. 1699. Af ægtefødte Børn efterlod han sig
foruden Frederik IV, der fulgte ham paa Tronen, Datteren Sophie
Hedevig og Sønnerne Carl (s. ovfr. S. 358) og Vilhelm, hvilken
sidste allerede døde 1705, 18 Aar gammel.
Nyt hist. Tidsskr. I—II.
Aarsberetn. fra Geh. Archivet VI—VII.
K. Christian V’s Testamenter, udg. ved Worsaae, 1860.
E. Holm.
Christian VI, 1699—1746, Konge,
var Søn af Frederik IV og dennes første Dronning, Louise af Meklenborg-Güstrow.
Han var født 30. Nov. 1699. Til Overhofmester havde han i sin Barndom
den senere Statsminister Johan Georg Holstein, til Lærer Johan
Wilhelm Schrøder, begge fødte Tyskere og begge alvorlige Mænd,
hvis Religiøsitet havde en noget mørk Farve. Den Undervisning,
han fik, var bedre end den, hans Fader og Bedstefader havde faaet,
og han havde afgjort bedre Kundskaber end nogen af disse. Tung
af Sind, blev han som Barn og ung Mand stemt endnu alvorligere
ved at se sin Moder tilsidesat af Faderen for Anna Sophie Reventlow.
Han lærte tidlig at forarges, og den Harme, han følte paa Moderens
Vegne, lagde sig ikke efter hendes Død, da Anna Sophie fulgte
hende paa selve Tronen. Baade Stifmoderen og Faderen
behandlede ham med Velvilje, og Frederik IV gjorde ham i de sidste
Aar af sin Levetid i ikke ringe Grad fortrolig med Regeringssagerne.
Hans Breve til Faderen strømme vistnok over af ydmyge
Udtryk; men hans virkelige Følelser vare næppe varme, og
Stifmoderen hadede han. Han fik Lejlighed til at vise denne sin Uvilje,
da han efter Faderens Død (12. Okt. 1730) brød det skriftlige Løfte,
han havde givet denne, at ville gjennemføre hans testamentariske
Bestemmelser til Fordel for hende. Men at hun dog fik et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
