Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian V, 1646-99, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at benytte sig af det uforsigtige og overmodige i dennes Færd til
at ophidse Kongens Forfængelighed som Hersker og at faa ham
til i Griffenfeld at se den, der frækt søgte at ville raade selv i
Steden for at være en stor Konges ydmyge Tjener. Saa kastede
han ham fra sig og lod ham hentæres i det ensomme Fængsel
paa Munkholm.
Det fortælles, at C. som lille Barn, da han blev holdt over
Daaben af sin Bedstefader Christian IV, havde grebet dennes
Haand fast, og at den gamle Konge da havde sagt: «Vil du
trykke Svensken saa, som du har trykket min Haand, saa faar
han Skam». Ganske sikkert fattedes det ham senere som Konge
ikke paa Lyst dertil. Det naturlige Ønske at gjenvinde de tabte
danske Lande øst for Sundet næredes af den Kjærlighed til krigerske
Bedrifter, som han havde til fælles med saa mange af Datidens
Fyrster. Opfyldt af slige Stemninger var han ulige hidsigere efter
at kaste sig ind i den Skaanske Krig (1675-79), end den forsigtige,
beregnende Griffenfeld fandt rigtigt. Naturligvis vilde han da
ogsaa selv være med i Krigen, og han tog baade Del i Wismars
Belejring og Erobring 1675 og i Felttogene i Skaane de følgende
Aar. I Slagene ved Lund og Landskrone kæmpede han personlig
alvorlig med. Men skjønt han kunde gjøre Fyldest som en flink
Rytterofficer, saa havde han intet Feltherretalent, og det
vankelmodige, svage i hans Karakter traadte tydelig frem. Efter at han
havde aabnet Slaget ved Lund (1676) med et alt for hidsigt
Rytterangreb, viste han ikke siden under Slaget Fasthed i Viljen til at
holde ud til det sidste, men forlod uheldigvis Kampen, inden den
var endt. Endnu værre var det dog, at han ikke havde Klarsyn
eller Selvstændighed nok til at holde paa den talentfulde Overgeneral,
Hæren havde i Hertugen af Pløen, men faa Dage førend
det kom til Slaget ved Lund, ved Hofmandsrænker lod sig bevæge
til at afskedige ham. Det kom til at svie til ham selv og Hæren.
Efter Grififenfelds Fald udtalte C. som en anden Ludvig XIV
med Selvfølelse, at han var sin egen Premierminister, og det havde
været godt, om han havde kunnet være det, thi der var blandt
Statens højere Embedsmænd fortræffelige Kræfter, der under en
begavet Konges Ledelse kunde have gjort ypperlig Fyldest, Mænd
som Frederik Ahlefeldt, Michael Vibe, v. Støcken, Jens Juel, Moth,
Plessen, Jessen o. a.; men i Steden for at være den virkelig
styrende stod han uden Fodfæste imellem sine forskjellige
Raadgivere, der idelig laa i en indre Splid, som kun var til liden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
