Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) I, 1426-81, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungdommens Iver og Fantasi kaster han sig over enhver Opgave, som
hans Stilling kræver af ham, og denne Fyrighed følger ham ogsaa
i hans senere Aar, da han med den største Kjækhed personlig
tager Del i Kampen paa Brunkebjærg, og da han senere trodser
Farer og al Slags Besvær for at opfylde sit Kald som Fredsmægler
i Striden mellem Carl den dristige og Kejser Frederik III. Men
denne Kraft og Djærvhed er ikke parret med Besindighed,
Selvstændighed og Sans for det virkelige. Kong C. var en svag, let
paavirkelig Natur. Der er Tegn til, at han i alt for høj Grad har
ladet sig lede af underordnede Raadgivere og personlige Tjenere.
Det er ogsaa under C., at vi møde de første Spor i Danmark til
et virkeligt Hof med dets Lys- og Skyggesider. Vi møde disse
Underhaands-Paavirkninger, hver Gang store Interesser staa paa
Spil, og Kong C.s Haand falder da tungt paa Mænd, der hidtil
have støttet og maaske ledet ham. Norges Rigsforstander Hartvig
Krummedige styrtes 1457 trods hans utvivlsomme Fortjenester af Kongen,
Ærkebiskop Jøns Bengtsson fængsles og ydmyges paa den mest
krænkende Maade, 1466 og 1467 bryder Kongen med sine
fordums Venner og Støtter, de mægtige Axelssønner, og deres Slægt
og Frænder i Danmark. Smaalig Forfølgelse og personlig Animositet
præge ofte Kongens Handlinger. Størst Ubesindighed og Mangel
paa Sans for det virkelige viste dog C. ved at paatage sig
Forpligtelser, som han ikke kunde opfylde, og derved paadrage Landet
ubodelig Skade. Pantsættelser til holstenske og danske Adelsmænd
for at kunne udrede de Millioner, som Erhvervelsen af Slesvig og
Holsten kostede, Pantsættelsen til Skotland af Orkn- og Shetlandsøerne
for Udredelsen af hans Datters Medgift, hans finansielle
Afhængighed af Hansestæderne, hvem han indrømmede Rettigheder
og Begunstigelser, som endnu ingen Konge havde skjænket dem,
ere ikke alene Vidnesbyrd om Kongens Mangel paa husholderisk
Sans, men ogsaa om hans Mangel paa Overblik og Fremsyn. Det
er især efter Hertug Adolfs, hans Mentors, Død, at disse Karaktertræk
træde frem, og vi fejle næppe stort ved at tilskrive denne
kloge og erfarne Fyrste en stor Del af Æren for den Glans, der
hviler over den første Halvdel af C.s Regering.
Kong C. var en smuk og statelig udseende Mand; til hans
ridderlige og kjække Natur svarede et kæmpestort, velskabt Legeme,
som var øvet i al ridderlig Idræt. Om hans huslige Forhold er
kun lidet bekjendt; med sin Hustru Dorothea havde han 4 Sønner:
Oluf (f. 1450 d. 1451), Knud (f. 1451 d. s. A.), Hans (f. 1455) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
