Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) I, 1426-81, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge og Sverige, og 3 Aar efter forenes Slesvig og Holsten med
Danmark under samme Hersker. Kong C.s Herredømme strakte
sig over det største Rige, som nogen dansk Konge siden Knud
den store havde behersket. Men Omslaget kom brat og uventet.
Nye Opstande i Sverige løsnede Forbindelsen med dette Rige,
Slaget ved Brunkebjærg 1471 gjorde for bestandig Ende paa Unionens
Fuldbyrdelse ad fredelig Vej, de store Udbetalinger til C.s Brødre
Morits og Gerhard, hvem Kongen ogsaa havde overladt sin Tredjedel
af Oldenborg og Delmenhorst, og til Fætrene af den schaumburgske
Linje for Afstaaelsen af deres Rettigheder til Holsten,
medførte uhyre finansielle Forlegenheder og de alvorligste
Stridigheder med Broderen Gerhard, og det andet og sidste Afsnit af
C.s Regering viser os en imod alle Slags Vanskeligheder forgjæves
kæmpende Konge. Vel er der ikke Mangel paa en vis ydre
Glans; de store Rejser, som C. i Aarene 1474 og 1475 med uhyre
Bekostninger foretog til Rom og til Kejseren, hans stadige Forsøg
paa at optræde som Mægler i fremmede Fyrsters Stridigheder,
Oprettelsen af Universitetet, det skotske Giftermaal 1469, da C.s
Datter Margrethe ægtede den unge skotske Konge Jacob III, ere
alle Vidnesbyrd om Kongens Stræben efter at fortsætte i det samme
Spor, han havde begyndt. Men Midlerne manglede, og Grunden
var undergravet under hans Fødder. Kort før sin Død forberedte
han et nyt Tog til Sverige, som vel havde ført til et nyt Brunkebjærg,
hvorfor Døden imidlertid forskaanede ham. Han døde 21.
Maj 1481 paa Kjøbenhavns Slot.
Om Kong C.s Karakter lyder Dommen meget forskjellig.
Huitfeldt kalder ham et Sted «en gudfrygtig, from og mild Herre»,
og et andet Sted siger han: «Han var en sagtmodig og tarvelig
Herre og Konge, som regnes iblandt de gode Konger, dette Rige
haver forestandet». Af den lybske Krønnike kaldes han «en sagtmodig,
mild og naadig Fyrste». Stræng lyder derimod de svenskes
Dom: «en bundløs Pung», «en Rigets Fordærver» kalde de ham. Disse
Domme have ikke synderlig Værd til Forstaaelsen af Kong
C.s Regering. Men endnu er hans Historie ikke udredet i sine
Detailler, og de forhaandenværende Kilder tillade derfor kun en
flygtig og skitseret Karakteristik. Kun 22 Aar gammel blev han
sat til at løse en vanskelig og betydningsfuld politisk Opgave, som
krævede den største Kløgt, Besindighed og Kraft. Til Løsningen
af denne Opgave medbragte han en djærv, virksom og fyrig Natur.
Altid er han paa Færde, han skaaner sig ikke selv; med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
