Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Balthasar Matthias, 1802-82, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landbospørgsmaalene. Vel gav han Stødet til Nedsættelse af den længe
ønskede Kommission herom (i Febr. 1849) og blev selv Medlem deraf; men
da der fra anden Side gjordes Henstilling om at lade Rigsforsamlingen
tage disse Spørgsmaal for, modsatte han sig dette, vistnok
i det forfængelige Haab, at den senere Rigsdag vilde give en for
Bønderne gunstigere Løsning. Ligeledes vilde han ikke tilraade
Bønderne at modtage et for Resten godt Tilbud fra en Del
sjællandske Godsejere om en frivillig Afløsning af Fæstet, fordi han i
Godsejernes Optræden troede at spore en Manøvre, der skulde
umuliggjøre en tvungen Fæsteafløsning, og ikke vilde give Afkald
paa at bruge en saadan Udvej. Det havde dog sikkert været til
Gavn baade for Bønderne og for vor hele politiske Udvikling,
om Landbospørgsmaalene vare blevne løste, medens Frihedsluftningen
fra 1848 endnu var over Folket.
1849-53 havde C. Sæde i Folketinget og øvede væsentlig
Indflydelse saa vel paa Valgene som paa Venstres Organisation og
Ledelse. Han indbragte 1850 Lovforslaget om Indførelse af
Selvejendom paa Statens Fæstegods og blev senere Medlem af den
Kommission, der skulde sætte denne Lov i Værk ligesom den tilsvarende
for Universitetets og Sorø Akademis Fæstegods. Han tog vel livlig
Del i Forhandlingen om de andre Landbolove, men øvede ikke
stor Indflydelse paa deres endelige Affattelse, i det han lod falde
de langt videre gaaende Krav, som han havde opstillet nærmest
til Fremme af politiske Formaal. Snart traadte C. dog i Skyggen for
Bondevennepartiets to andre Ledere, Tscherning og J. A. Hansen,
da han bedre egnede sig til at udbrede de almindelige Frihedsgrundsætninger
blandt Folket end til at føre dem ud i Livet ved
et regelret Lovgivningsarbejde. Han overtog derfor 1853 den mere
tilbagetrukne Stilling som Fører for Venstres Mindretal i
Landstinget (indtil 1866); s. A. valgtes han første Gang til Statsrevisor,
en Post, han beklædte lige til 1880.
Paavirket af Tscherning sluttede C. sig 1852 til den nye
Helstatsordning og understøttede Regeringen i Told- og Arvefølgesagen,
saa at han endog gik Haand i Haand med sine gamle
Modstandere, Godsejerne, og foreløbig skød sit og Partiets Livssag,
Fæsteafløsningen, i Baggrunden. Men da Ministeriet Ørsted syntes
at true selve Grundloven og Friheden, forbandt han sig i Sommeren
1854 ligefrem med det national-liberale Parti mod det. Forbundet
varede dog kun, indtil det nye Udkast til en Fællesforfatning blev
bekjendt 1855, thi mod dette kæmpede C. ivrig, om end forgjæves.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
