Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlsen, Hans Rasmussen, 1810-87, Stamhusbesidder, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at blev udnævnt til kongevalgt Rigsraad 14. Juni 1855, efter
Ministeriet Ørsted-Bluhmes Afgang, og at han tog
imod denne Udnævnelse, da han dog ikke sympathiserede
med den daværende Regerings Helstatsbestræbelser,
i alt Fald ikke med de Veje, ad hvilke de søgtes
realiserede. Var her nogen Konflikt, hævedes den
imidlertid, da han gik over til det efter Forfatningen
af 2. Okt. 1855 skabte Rigsraad og her tog Sæde
som kongevalgt Medlem paa 12 Aar. Ogsaa i Rigsdagen
for Kongerigets særlige Anliggender fik han Plads,
da han i 1859 valgtes til Landstinget for 8. Kreds
(Nordvestjylland). Der er ikke fra disse Aar nogen
fremtrædende Virksomhed at omtale; han tog jævnlig
Del i Debatterne, særlig om kirkelige Spørgsmaal,
der efter hans dybe og faste Religiøsitet fortrinsvis
interesserede ham, men uden at spille nogen betydelig
Rolle. Ligesom han i kirkelig Henseende hældede til
Grundtvigianismen og billigede dens Hovedretning
uden dog at følge med til alle Yderlighederne,
saaledes havde han, trods sin uformindskede
Aristokratisme, ikke faa Berøringspunkter med
Bondevennerne, det daværende Venstre, – det vil da
sige med deres nationale Fløj og med den Retning,
som ved Danevirkeforeningen søgte at rejse en national
Opposition imod Halls Ministerium – og stod i intimere
Forhold til Balth. Christensen. Det var vel nærmest
denne hans Stilling, men vistnok tillige et Hensyn
til de i Foraaret paa ny gjorte Skridt af Kong Carl
XV i Retning af en skandinavisk Union – Skridt,
som foretoges ad ikke-officiel Vej, og som paa det
Tidspunkt manglede alle Betingelser for at kunne faa
praktisk Betydning –, der bragte Monrad til i Maj 1864
da nogle Medlemmer af det Nytaarsaften 1863 dannede
Ministerium forlode ham, at drage C. ind i Regeringen;
han blev Indenrigsminister i Steden for Nutzhorn,
men allerede i Juni indgav han sin Demission, da han
var bleven klar paa Ministeriets aldeles uholdbare
Stilling, og det var ham meget imod, at han først i
Juli blev fri ved hele Kabinettets Afgang. Endnu et
Skridt videre gik han ved i Avg. 1864 at nedlægge
sit Mandat som kongevalgt Rigsraadsmedlem, hvorimod
han beholdt sin Plads i Rigsdagens Landsting indtil
efter Forfatningsforandringen i Juli 1866. Ogsaa
under Debatterne om denne, ligesom det havde været
Tilfældet i 1863 under Rigsraadets Forhandlinger om
Novemberforfatningen, stod han paa det nationale
Venstres Side og tog Ordet for Bevarelsen af den
uforandrede Juni-Grundlov, i hvis Landsting han
ikke saa nogen Fare for den fremtidige Udvikling,
en Anskuelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
