Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlsen, Hans Rasmussen, 1810-87, Stamhusbesidder, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han allerede fra Barn havde ønsket det, sendtes til Forstinstituttet
i Kiel og der i 1832 tog Forstexamen; han var en dygtig Forstmand,
baade theoretisk og praktisk, elskede Naturen og Dyrelivet
og var i mange Aar ogsaa en ivrig Jæger. Aaret efter hans
Hjemkomst gav Moderen ham Skjøde paa Gammel Kjøgegaard for
100000 Rdl., en Pris, der nu kan synes rent nominel, men paa
den Tid svarede til Godsets virkelige Værdi, og i 1845 oprettedes
deraf et Stamhus, hvis hele Tilliggende af Hartkorn den Gang
opgaves til 514 Tdr., men senere er formindsket ved Salg af
Fæstegods, som er substitueret ved Fideikommiskapital. I Avg. 1841
ægtede han den 19aarige Clara Sophie Komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs,
en Datter af den daværende Lensgreve; hun var en begavet, livlig
og from Kvinde, men meget svag, og efter forgjæves at have søgt
Helbredelse ved Rejser til Syden døde hun 26. Dec. 1852 af
Brystsyge; Spiren til denne Sygdom var gaaet i Arv til deres
eneste Søn, der efter Stamhusets Erektionsbrev skulde ved
Tiltrædelsen have antaget Navnet Lange, og som døde 30. Dec. 1865,
19 Aar gammel. Kun Datteren Emmy, f. 4. Juni 1842, Stiftsdame
i Vallø, overlevede Faderen og er nu Stamhusets Besidderinde.
C.s Indtræden i det politiske Liv falder allerede i 1841, da
han af Sædegaardsejernes Klasse valgtes til Deputeret i Østifternes
Stænderforsamling Den unge begavede og livlige Mand indtog
en ejendommelig Stilling blandt sine Standsfæller; i sin Grund var
han lige saa fuldblods Aristokrat som nogen af dem, men det
folkelige, det nationale havde grebet ham dybt, og han var klar
paa, at Enevælden maatte vige for en friere Statsforfatning, som
ogsaa havde hans fulde Sympathi, naar den kun fik et betryggende
Grundlag i en Valgordning, der sikrede de besiddende og de bedst
oplyste Samfundsklasser en passende Indflydelse. Nærmest tilhørte
han den Retning, som i Peter Tutein fra Marienberg havde sin
dygtigste Ordfører, afgjort national og konstitutioneltsindet efter
engelsk-fransk Mønster, men dog tagende en vis Afstand fra den
egentlige Opposition, af hvilken senere det national-liberale Parti
udviklede sig. Naar C. ikke havde Sæde i den grundlovgivende
Rigsforsamling og paa de første Rigsdage, og naar han saaledes
ikke kom til at tage Del i Forfatningsdebatten og de heftige
politiske Kampe, der betegnede de første Aar efter Oprørets
Underkuelse, har dette vistnok udelukkende haft sin Grund deri, at hans
Hustrus langvarige Sygdom netop i disse Aar bandt ham til Hjemmet
og gav ham andre Pligter. Det vakte nogen Overraskelse, baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
