Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl, Landgreve af Hessen-Kassel, 1744-1836, Generalfeltmarskal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F. Chr. Rosenkrantz, men selv en Mand som Stampe havde den
samme Opfattelse af Prinsen. Der er imidlertid næppe Grund til at
lægge Vægt paa disse Anklager, der støtte sig til Rygter fra en
Tid, da Luften var svanger med Bagvaskelser og gjensidige
Beskyldninger. Prinsen har aabenbart godt vidst, at der var hæslige
Rygter i Gang om ham, og det var vistnok som et Værn derimod,
at han i sine «Mémoires de mon temps» har skildret sit Forhold
til Kongen fra den modsatte Side og har omtalt, hvorledes han
søgte at paavirke ham religiøst og at drage ham bort fra
Udsvævelser. Hvor liden Vægt dette end har i og for sig, saa
styrkes det ved Suhms, U. A. Holsteins og Reverdils Vidnesbyrd,
hvorefter Kongens sædelige Fordærvelse skyldtes helt andre Personer.
Reverdil er afgjort velvillig i sin Dom over Prins C., og der er
ikke nogen, hvis Ord paa dette Omraade have større Vægt end
hans. De faa da staa til troende trods Bülows og Dorothea Biehls
Domme, selv hvor den sidste støtter sig til, hvad hun siger at
have hørt af Reverdil.
Derimod havde det været ønskeligt, om Prinsen havde taget
mindre Del, end han gjorde det, i det Intrigespil, der blev drevet
ved Hoffet og i Regeringskredsene i den første Tid efter
Christian VII’s Tronbestigelse. Men det bør dog anerkjendes, at han
alvorlig støttede J. H. E. Bernstorff imod et af de stærkeste Angreb,
der rettedes paa ham. Der er ej heller næppe nogen Mand, som
han i sine Memoirer omtaler med større Ros end Bernstorff.
Imidlertid vare Christian VII’s varme Følelser for ham snart fordampede,
og i Foraaret 1767 forlod han tillige med Prinsesse Louise
Kjøbenhavn. Han opholdt sig først et Par Aar i Hanau hos sin
Moder; derefter tog han 1769 fast Ophold paa Gottorp Slot, da
han var bleven udnævnt til Statholder i Slesvig og Holsten. Et
Par Aar senere valgte han og hans Gemalinde det i Nærheden
af Byen Slesvig liggende Louisenlund til Opholdssted.
Efter Struensees Fald blev Prins C. atter draget frem paa en
iøjnefaldende Skueplads, da han i Sept. 1772 blev udnævnt til
Overgeneral i Norge. Det saa netop den Gang ud, som om det
kunde komme til Krig med Gustav III af Sverige, der kort i
Forvejen havde foretaget sit bekjendte Statskoup (19. Avg.). Regeringen
holdt det for klogt at sende en Prins derop, der ved sit Giftermaal
var saa nøje knyttet til Kongehuset, som Prins C. var det; den
haabede derved at give Stemningen blandt Nordmændene et sikrere
loyalt Præg. Samtidig hævedes den forhadte Extraskat for Norges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
