- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
360

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, 1813-78 - Carl, Landgreve af Hessen-Kassel, 1744-1836, Generalfeltmarskal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhandlinger i 1870 var blevet tilbageleveret til Hertugen
af den preussiske Regering. Her døde Hertugen barnløs
24. Okt. 1878.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Carl, Landgreve af Hessen-Kassel, 1744-1836, Generalfeltmarskal,
var født i Kassel 19. Dec. 1744
og Søn af Landgrev Frederik II og Marie, Datter af
den engelske Konge Georg II. Da Faderen gik over
til Katholicismen, blev han tillige med sine 2
Brødre, Vilhelm og Frederik, sendt bort fra Landet,
og de kom alle tre 1756 til Kjøbenhavn, for at
deres Opdragelse kunde blive fuldendt der under
Beskyttelse af Frederik V, hvis første Dronning,
Louise, havde været deres Moster. Medens den
ældste af dem, Vilhelm, der 1764 ægtede Frederik
V’s næstældste Datter, Vilhelmine Caroline, senere
vendte tilbage til Hessen-Kassel og her gjorde sig
lidet hæderlig bekjendt som Landgreve og Kurfyrste,
vedblev C. at være knyttet til Danmark. Efter at han
allerede 15. Nov. 1758 var bleven udnævnt til karakt.
Oberst og 1760 Oberst og Chef for det falsterske
Regiment, blev han i en Alder
af 20 Aar Generalmajor, og det følgende Aar (1765)
kom han i Spidsen for Artilleriet, en Stilling, der
selvfølgelig var langt over et saa ungt Menneskes
Kræfter, men hvori han havde en ypperlig Støtte
i den i Sachsen fødte General W. Huth, der 1766
blev Generallieutenant i dansk Tjeneste, og hvis
Specialvaaben Artilleriet var. Da Christian VII
besteg Tronen, fik Prins C. Lejlighed til at komme
endnu højere til Vejrs. Den unge Konge kastede i
nogen Tid i høj Grad sin Kjærlighed paa ham, saa
han 1766 blev baade Generallieutenant, Kommandør for
Garden til Fods, Ridder af Elefanten, Statsminister
og Formand for «det høje Krigsraad», der, efter at
General Saint-Germain var falden i Unaade, stilledes i
Spidsen for Landetaten (11. Sept. 1766). Samtidig havde
Christian VII (4. Juli) udnævnt ham til Vicekonge
eller Statholder i Norge, en Værdighed, der dog ikke
var mere end en Titel, da den gamle Vicestatholder
Benzon vedblev at styre Embedet ligesom tidligere. Ja,
trods de stærke Betænkeligheder, J. H. E. Bernstorff
gjorde gjældende, havde Kongen givet sit Samtykke til,
at Prins C. ægtede hans yngste Søster, den 16aarige,
indtagende Prinsesse Louise (30. Avg. 1766).

Der er senere af Johan Bülow og hans litterære Veninde
Dorothea Biehl blevet rettet voldsomme Sigtelser
mod C. af Hessen for at have haft en stor Del i
Christian VII’s sædelige Ødelæggelse, Sigtelser,
som kunde synes at vinde i Vægt derved, at ikke alene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free