Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl den danske eller den gode, Greve af Flandern, o. 1084-1127 - Carl, 1680-1729, Prins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Carl, 1680-1729, Prins.
Han var Søn af Christian V og Charlotte Amalie og født 26. Okt. 1680. I hans
Barndom var den senere Statsminister Johan Georg Holstein hans Hofmester, og tillige
havde Gehejmeraad Chr. Siegfr. Plessen Tilsyn med Opdragelsen. I
1696 afløstes Holstein i sin Stilling af Grev Carl Ahlefeldt (s. I, 124).
Som det var at vente, spillede Tysk en Hovedrolle i Undervisningen;
dermed begyndtes der, senere kom Dansk til. Det hedder i en
Instrux af 1696 fra Kongen for Grev Ahlefeldt, at som Afløsning
af den tyske Bibel skulde fra nu af den danske Bibel gjennemgaas.
Et Kapitel af denne skulde læses Morgen og Aften og oversættes
paa Latin, ligesom der tidligere var blevet oversat paa dette Sprog
fra Tysk. Fra nu af skulde Konfessionarius kun tale Dansk og
Latin med Prinsen. Men Tysk vedblev dog hele Livet at være
det Sprog, der laa denne nærmest, ligesom det var Tilfældet med
Frederik IV. Da Prinsen allerede som Barn var sygelig, blev
han 1696 sendt paa en Udenlandsrejse til sydligere, varme Egne. Længst
opholdt han sig i Montpellier; men han besøgte ogsaa de
vigtigste Stæder i Italien. Han skulde, hed det i Instruxen for
hans Rejse, saa vidt mulig undgaa Hofferne og Hovedstæderne,
hvor Opholdet hverken kunde gavne hans Studier eller Religiøsitet.
Efter o. 4 Aars Fraværelse kom han hjem i April 1699.
Prins C. fik af sin Broder Frederik IV Jægerspris Gods (1703)
paa Livstid, og efter sin Moder arvede han ved hendes Død (1714)
Vemmetofte og Højstrup i Sjælland tillige med Charlottenborg Slot
foruden nogle mindre Ejendomme. Ogsaa ejede han et Lyststed,
den saakaldte «Prinsens Have», ved Kjøbenhavn uden for Nørre
Port, senere bekjendt under Navn af «Blaagaard». I Statsforretninger
tog Prins C. aldrig Del; han var 1701 valgt til Koadjutor i Stiftet
Lybek og 1705 til Biskop der; men han maatte give Afkald derpaa
imod aarligt Pengevederlag af England og Holland. Derimod
tilbragte han sit Liv som en stilfærdig Godsejer; han var en
lidet betydelig, men godmodig Mand, der gjærne hjalp sine Bønder og
var ivrig for at fremme Undervisningen iblandt dem, dertil from,
som det synes med Hang til den pietistiske Aand, der allerede
nu var ved at trænge sig frem. Saa længe hans Helbred tillod
ham det, holdt han af Jagt og Riden, og han havde en kostbar
Stald. Ogsaa syslede han efter Tidens Mode saa smaat med
Guldmagerkunsten.
Da Frederik IV lod Anna Sophie krone til Dronning (1721),
kom det til Brud imellem Brødrene, og fra nu af tog Prins C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
