Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl den danske eller den gode, Greve af Flandern, o. 1084-1127
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søn til sin Faders Hof i Brügge; hun forlod dog nogle Aar efter
Sønnen for at ægte Hertug Roger af Apulien, medens hendes
Broder, Korsfareren Robert, sørgede for C.s Opdragelse. Efter at
C. var bleven Mand, drog ogsaa han til det hellige Land for at
øve tapre Bedrifter og fromme Gjerninger. Efter hans Hjemkomst
tog hans Fætter Grev Balduin VII (mi-19) ham til Raadgiver
og Medregent; Landefred blev forkyndt og overholdt, og efter det
taknemmelige Folks Ønske udnævnte Balduin ham endog til sin
Efterfølger. Ikke desto mindre rejste der sig ved Grev Balduins
Død et Parti imod den danske Prins, hvilken dog overvandt sine
Modstandere. C. sørgede under sin Regering for Landets Opkomst,
værnede om Kirken og dømte retfærdig; han blev kaldt «Kirkens
Fader» og «den gode» og vandt saa stor Anseelse, at baade
Jerusalems Krone og Kejserkronen bleve ham tilbudte. Imidlertid
havde hans strænge Tilsyn med, at Lovene overholdtes, vakt Uvilje
hos mange og især hos Bertulf, Provst ved St. Donatianskirken
og Kansler, dennes Brodersøn Burchard og de øvrige Medlemmer
af denne Familie, som fra simpel Herkomst havde svunget sig op
til høje Stillinger; de sammens vore sig om at dræbe C. Skjønt
advaret begav C. sig som sædvanlig til St. Donatianskirken om
Morgenen tidlig 2. Marts 1127; han laa knælende foran Alteret,
da Burchards Sværd kløvede hans Hoved. Folket grebes af Raseri
over denne Udaad og tog snart Blodhævn over de sammensvorne.
C. blev jordet i St. Donatians Kirke; 1827 overførtes hans Ben til
Kirken Saint-Sauveur, i hvilken der er bevaret et gammelt, paa
Træ malet, efter Kontourerne udskaaret Billede af ham. C. var
gift med Margrethe af Clermont; de havde ingen Børn. C. blev
hurtig af Folket anset som Helgen og æret i Bispedømmet Brügge,
men først 1883 godkjendte Paven en almindeligere Hylding af C.
som «salig» (beatus), og Aaret efter bleve hans Ben under stor
Højtidelighed skrinlagte i et nyt kostbart Relikvieskrin. Hans
Skæbne ligner mærkelig hans Faders; som denne var han en
ivrig og stundum hensynsløs Fremmer og Forsvarer af Kirken og
dens Ret, og han led Martyrdød paa en lignende Maade som denne.
C. F. Wegener, Om Carl Danske, Greve af Flandern, 1839.
Kervyn de Lettenhove, Histoire de Flandre I.
Aarbøger f. nord. Oldk. og Historie 1877.
Biographie nat., publ. p. l’Acad. Royale des Sciences, des Lettres et des Beaux-Arts de Belgique,
III. E. Le Glay, Charles de Danemark, Charles le Bon, 1878.
Mad. Bourdon, Charles le Bon, comte de Flandre, 1886.
I. H., Karl d. Danske med Tilnavnet den Gode, 1884.
Nord. Kirketid. f. katholske Kristne 1884.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
