Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bødtcher, Ludvig Adolph, 1793-1874, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidst selv bad B. om at skrive Testamentet; men for at dette ikke
paa Grund af en maaske ubetydelig Formfejl senere skulde kunne
underkjendes af de italienske Avtoriteter, skrev B. i 1833 til
Konferensraad Collin og fik gjennem ham et af A. S. Ørsted
forfattet Testamente tilsendt, hvilket Thorvaldsen derpaa underskrev.
1835 hentede den danske Fregat «Bellona» i Livorno en Del af
Thorvaldsens Arbejder, og efter indhentet Tilladelse fulgte B.
med Fregatten hjem til Danmark, som han siden ikke forlod. I
en lang Aarrække beboede han det samme Par tarvelige Værelser
i Sværtegade, og her døde han efter faa Dages Sygdom 1. Okt.
1874. Hans senere Liv indeholder ingen Begivenheder, der tilhøre
Offentligheden eller blot afgive Mærkedage for en Biografi; den
stærke Trang til Uafhængighed, som bl. a. bragte ham til at afslaa
Thorvaldsens Anmodning om at overtage Posten som Inspektør
ved Musæet, var nøje forbunden med en Sky for enhver offentlig
Fremtræden, og B.s Yndlingsdevise var sikkert nærmest det
klassiske «bene vixit, qvi bene latuit». Imidlertid havde han en
udstrakt Omgangskreds, og gamle og unge flokkedes endnu i hans
allerseneste Dage om den alderstegne Digter, der som en anden
Anakreon kunde tage Guitaren ned fra Væggen og synge en Sang
med ungdommeligt Liv, og som lige til sin Død beholdt
Digtningens Gave og sin sjældne Evne til at nyde det skjønne i
Tilværelsen med antik Livsglæde.
I 1856 samlede B. første Gang et Udvalg af sine Arbejder i
et lille Bind – «Digte, ældre og nyere» –, hvis bekjendte
Indledningsvers næsten gjøre Publikum en Undskyldning for Samlingens
Fremkomst. Der er Digtere, hvis spredte Smaating tage sig ganske
tiltalende ud, men hvis Produktion, naar den møder samlet op,
gjør et tarveligt Indtryk; der er andre, hvis egentlige Værd først
gaar op for det større Publikum, naar de samle det spredte, og
til dem hører B. Hans Digte regnes nu af enhver, der har
Kjærlighed til dansk Litteratur, blandt dennes skjønneste
Frembringelser, og man søger atter og atter hen til dem som til en
kjær og vel kjendt Billedskat. Store Syner aabner han ikke for
en: oftest er det kun en Situation eller et Sceneri, snart fra hans
romerske Dage, snart fra Hjemmet, og kun sjælden former Digtet
sig til en Fortælling, hvori de skiftende Billeder dog ere Hovedsagen.
B. frembyder for saa vidt en Lighed med Aarestrup, som
begge have deres Styrke i at tegne et Billede, fremstille en Situation,
men medens Aarestrups Digte nærmest minde om en genial
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
