Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bødtcher, Ludvig Adolph, 1793-1874, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved det lavrvikske Jærnmagasin, og Moderen, Conradine f. Qvist,
var en Plejedatter af Grev Danneskjold-Laurwigen. Han gik i
Borgerdydskolen i Kjøbenhavn og dimitteredes her fra 1812, hvorpaa
han Aaret efter tog anden Examen. Han forlovede sig tidlig med
Jomfru Pauline Paulsen, men mistede hende efter 3 Aars Forløb
af Brystsyge, og skjønt han, som han selv har udtrykt sig i en
fragmentarisk Avtobiografi, «skylder varmhjærtede Kvinder mange
lykkelige Timer i sit Liv», havde dog Mindet om hans Ungdoms
elskede bestandig en saadan Magt over ham, at han «aldrig mere
tænkte alvorlig paa en lignende Forbindelse», men døde ugift.
B. skrev som ganske ung Lejlighedssange og Smaadigte i
Tidsskrifter, han spillede Komedie i de den Gang florerende
dramatiske Selskaber og lod sig endogsaa af sin varme Interesse for
Theatret forlede til at skrive Recensioner over Skuespil i det af
A. P. Liunge udgivne «Litteratur-, Kunst- og Theaterblad», men
om nogen Embedsexamen blev der aldrig Tale: B. har altid nydt
det samme dolce far niente som paa sine gamle Dage.
Ved Faderens Død i 1824 arvede han en lille Kapital, der
var stor nok til at sikre ham en beskeden Uafhængighed og
desuden satte ham i Stand til at realisere et længe næret Ønske: at
rejse til Italien. Over München drog B. til Rom, og som
Opholdet her kom til at udgjøre et langt Afsnit af hans Liv – han
blev her 11 Aar –, saaledes har det ogsaa haft den største
Betydning for hans Udvikling som Digter. Med den varmeste
Sympathi og med et Blik for Detaillen, som i Regelen kun er
forundt Kunstneren, saa han paa Italiens Natur og Folkeliv, men kun
sjælden gav han Indtrykkene Form i Digtning paa selve Stedet;
det var i Granden først efter Hjemkomsten, til Dels endogsaa i
hans sidste Aar, at Minderne formede sig til Digte, som imidlertid
bestandig bære Præget af at være blevne til under Oplevelsens og
Iagttagelsens umiddelbare Inspiration og derfor ogsaa, bedre end
noget andet, vidne om, hvor stærke de Stemninger maa have
været, der bevarede Duft og Farve saa længe. Han levede meget
sammen med Kunstnere og kom i det varmeste Venskabsforhold
til Thorvaldsen. Det er da ogsaa B., Danmark maaske kan takke
for, at Thorvaldsens Værker efter Kunstnerens Død tilfaldt hans
Fødeby og ikke tilegnedes af Bajern, hvorfra der lagdes stærkt an
paa dem. B. vedblev nemlig at tale saa længe om, at
Thorvaldsen absolut burde skjænke Fædrelandet sine Efterladenskaber
og bringe Sagen i Orden paa lovformelig Maade, at denne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
