Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buchwald, Friedrich, 1747-1814, Stiftamtmand og Godsejer - Buchwald, Godske, 1624-1700
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjønt langt fra uskadt, fra denne Sag, da det ved omfattende
sagkyndige Undersøgelser havde vist sig, at han havde handlet
uegennyttig og til Bøndernes Fordel. Han havde desuden den
Tilfredsstillelse, at Rentekammeret samtidig fik Ordre til at udarbejde
en Plan, hvorefter den bestandige Afløsning af Tiende kunde
indrettes saa vel til Tiendeyders som til Tiendetagers Fordel. For at
skaffe sig de fornødne Kundskaber om den fordelagtigste
Benyttelse af Tørvemoser og Lands Afgravning gjorde han to Rejser,
den ene til Holland og Ostfriesland, den anden til England, hvor
han tillige anskaffede sig de til hans Indretninger fornødne
Redskaber. Det lykkedes ham desuagtet ikke at skaffe sig et
tilstrækkeligt Udbytte af Tørvemoserne eller af sine vigtigste
Fabrikanlæg; hans Formuesomstændigheder forværredes mere og mere, og
han maatte i Aaret 1800 sælge Gudumlund. Han har udgivet
forskjellige Afhandlinger, væsentlig af landøkonomisk Indhold. 21.
April 1779 blev han gift med Margrethe Dorothea v. Rømeling
(f. 21. Juli 1751 d. 4. Maj 1802), en Datter af Statsminister Hans
Henrik v. R. og Edel Dorothea f. Scheel.
Erslew, Forf. Lex.
Luxdorphiana S. 346 ff.
Krogh, Dansk Adelskalender.
Fridericia, Aktstykker til Stavnsbaandets Hist. S. 268 ff.
G. Kringelbach.
Buchwald, Godske, 1624-1700,
var en Søn af Jesper B. (d. 1669, Amtmand i Segeberg, til Jersbek og Stegen) og Anne
v. Wensin (Godskesdatter) og fødtes 17. Sept. 1624. Allerede
1647 fik han Udnævnelse af Kong Christian IV til «Rath vom
Hause aus» og blev derefter Landraad i Hertugdømmerne. Der
fra drog han i Slutningen af 1658 over til det belejrede
Kjøbenhavn og sendtes i Nov. 1659 sammen med Otte Krag til Celle
og Holland for at modarbejde Sverige. I Holland forbleve de
ogsaa det følgende Aar, og flere trykte Indlæg fra deres Haand
til Generalstaterne vidne om deres Iver i Fædrelandets Sag, for
hvilken det dog ikke lykkedes dem at opnaa bedre Vilkaar end
Kjøbenhavner-Fredens. Deres Udgifter dækkedes af Hans Friis
til Clausholm. Allerede den Gang var B. Klosterprovst i Uetersen
og blev 1662 med alle Stemmer ligeledes valgt til Verbitter for
Klosteret i Itzeho. Han fik dog snart store Stridigheder om
Administrationen med Abbedissen, Emerentia v. Heesten. Af Hverv,
som overdroges ham i de følgende Aar, kan mærkes, at han 1667
brugtes til at udlægge de sønderborgske og nordborgske Godser
til Hertugernes Kreditorer, men væsentligere var det, at han 1676
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
