Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Buchwald, Frederik, 1706-52, Læge - Buchwald, Friedrich, 1747-1814, Stiftamtmand og Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Buchwald, Friedrich, 1747-1814, Stiftamtmand og Godsejer,
en Søn af Major Peter Matthias B. (f. 1718 d. 1753) og
Ida Elsabe f. v. Bassewitz (f. 1729 d. 1806), blev født paa Gudumlund
i Jylland 22. Juli 1747, studerede ved Sorø Akademi og
senere ved forskjellige tyske Universiteter, blev ved sin Hjemkomst
1769 Kammerjunker hos Kongen, fungerede derefter som Legationssekretær,
dels ved det russiske, dels ved det østerrigske Hof, blev
1774 Kammerherre, 1776 Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og
Mariager Amter, 1789 Stiftamtmand over Fyns Stift og Amtmand
over Odense, Dalum, St. Knuds og Rugaards Amter, 1790 Ridder
af Danebrog, tog 1798 sin Afsked i Følelsen af, at han efter at
have tilsat sin Formue ved private Foretagender ikke mere kunde
handle, som en uafhængig Embedsmand bør handle, naar han
alene var henvist til sin forholdsvis ringe Gage, levede senere dels
i Altona, dels i Berlin, indtil han kjøbte sig en Landejendom ved
Lucca i Italien, og døde 9. Avg. 1814 i Pisa. Sine Amtmandspligter
røgtede han med stor Nidkjærhed, viste en alsidig Interesse
for offentlige Anliggender og skaanede hverken sin Pung eller sin
Person, naar han troede at kunne udrette noget for almennyttige
Formaal; men disse gode Egenskaber vare forbundne med nogen
Selvraadighed, og han viste baade som Embedsmand og som
Godsejer af og til en saadan Mangel paa Respekt for Befalinger, der
udgik fra Centraladministrationen, at han næppe var sluppen vel
derfra, hvis ikke skjulte Indflydelser paa allerhøjeste Steder havde
gjort sig gjældende til hans Fordel. Som Ejer af Gudumlund
indlagde han sig store Fortjenester, ikke alene ved der at anlægge
den bekjendte Kanal, foretage Udtørringer, opføre forskjellige
Fabrikker, opdyrke Hedestrækninger og udgrave Moser, men ogsaa
ved at virke for Udskiftning af Fællesskabet, ophæve Hoveriet
paa billige Vilkaar og afløse Tiendepligten mod en forholdsvis ringe
Erstatning i Jord. Han blev for sine Fortjenester af Landbrugets
Opkomst hædret af Landhusholdningsselskabet med dets store
Guldmedaille; men den nævnte Tiendeafløsning imod Jord voldte ham
i flere Aar store Bryderier, navnlig af Rentekammeret, der, støttende
sig til Generalprokurør Bangs og Konferensraad Kofod Anchers
Erklæringer om Foranstaltningens Lovstridighed, søgte at komme
ham alvorlig til Livs og fik udvirket en i den Retning gaaende kgl.
Resolution. Efter at han gjentagne Gange ved Ansøgninger
havde søgt at faa sine Foranstaltninger godkjendte, slap han til
sidst i Følge kgl. Resolution af 27. Okt. 1784 nogenlunde naadig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
