Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brun, Sophie Christiane Frederikke, 1765-1835, Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Tunghørighed, som ikke forlod hende hele hendes Liv, men
som dog hverken formaaede at slukke hendes Livsglæde eller at
hæmme hendes Ideale Stræben. Store Tidsrum tilbragte hun paa
Rejser i Udlandet. Paa disse sluttede hun Bekjendtskab og
Venskab med en Mængde fremragende og udmærkede Mennesker.
I 1791 var hun første Gang i Paris, drog der fra til Sydfrankrig,
hvor hun i Lyon lærte at kjende Matthisson, Naturskjønhedens
Sanger, som senere udgav hendes Digte. Fra Lyon drog hun til
Genf, hvor hun særlig sluttede sig til Bonstetten, hendes platoniske
Ven, som til sin Alderdom blev hendes stadige Korrespondent og
tillige var hendes hyppige Ledsager paa Rejser; han levede ogsaa
i længere Tid i hendes Hus i Kjøbenhavn. Med Fru Staël
samlevede hun ogsaa meget og har ved hendes Død med Kjærlighed
givet en Skildring af hende. I «Prosaische Schriften» (1799-1801,
4 Bd.), «Tagebuch einer Reise durch Schweiz» (1800), «Episoden
aus Reisen» (1808-18, 4 Bd.), «Briefe aus Rom» (1816), «Römisches
Leben» (1833, 2 Bd.) kan man følge hendes brogede Rejseliv og
ret lære at kjende hendes rige, digteriske Gemyt, ligesom hendes
Skildringer ikke have mindst Værd som Bidrag til Tidens Kulturhistorie.
Naar Fru B. var hjemme, tilbragtes Vinteren i Palaiet i
Bredgade i Kjøbenhavn og Sommeren paa det yndige Landsted
Sophienholm ved Frederiksdal, som første Gang beboedes 1792.
Modsætningerne mellem Husets Herre og Frue maatte strax falde
enhver i Øjnene: Filisteriet paa den ene Side, Poesien paa den
anden. Han kunde vel føle sig smigret ved at høre sit Hus
anerkjendt som det smukkeste og selskabeligste i Kjøbenhavn, men
brugte dog enhver Lejlighed til at ytre sin Spot og sin
Misfornøjelse med sin Hustrus «poetiske Galskaber», som han kaldte
dem. Hendes Døvhed hindrede hende i at høre disse Spotterier;
saaledes var den dog god for noget. Hun gjorde Erobringer, hvor
hun traadte frem, ved sin elskværdige Personlighed, sin rige Aand
og sine mangesidige Kundskaber. Hendes Helbred var stadig
svagt; hun var plaget af Nervelidelser, der ofte fængslede hende
til Sygelejet. Men hendes Død indtraf dog pludselig og aldeles
uventet i hendes 70. Aar, 25. Marts 1835, i Kjøbenhavn. Hendes
Mand overlevede hende et Aar. Biskop Mynster, hendes mangeaarige
Ven og gift med hendes Broderdatter, lyste i et saare skjønt
Afskedsord Velsignelse over hendes Minde, Hendes Portræt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
