Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brun, Sophie Christiane Frederikke, 1765-1835, Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ossian og oversatte den saa i Jamber og Alexandrinere i broget
Blanding. Senere fik hun «Messiaden» i Hænde, og med den
oplodes for hende en Verden af nye Tanker og ophøjede Følelser.
Klopstock «lærte hende at tænke».
Da hendes Broder Frederik efter endte Universitetsexaminer i
Foraaret 1781 havde tiltraadt en Studierejse til Tyskland, førtes en
levende Brevvexling mellem de tvende Søskende, og hun fulgte
med største Interesse hans Besøg hos Datidens litterære Berømtheder;
men fra Gøttingen kan han fortælle hende om de mange
Rygter, der have naaet hans Øren, at hun – altsaa endnu knap 17
Aar – «har været velsignet med Elskere», men ogsaa, «at hun
har uddelt Kurve». Han har læst flere af hendes Digte for
Herder, som roste dem. I Sommeren 1782 fulgte Frederikke med
sine Forældre til Tyskland, traf Broderen i Gøttingen, rejste der fra
over Kassel til et længere Ophold i Gotha og besøgte i Weimar
Wieland og Herder. Efter to Maaneders Forløb var hun atter i
Hjemmet. En Mand, som i aandelig Henseende var den største
Kontrast til hende, anholdt om hendes Haand. Det var den
tidligere Konsul i St. Petersborg, Johan Christian Constantin Brun
(f. 1746 d. 1836, se ovfr. S. 144). Han var den Gang kongl.
Administrator ved den vestindiske Handel. Gjennem det
Schimmelmannske Hus havde Brun gjort Frederikke Münters Bekjendtskab.
Hendes Forældre ansaa ham for «et godt Parti»; men hun
selv kunde ikke komme til nogen Beslutning og vaklede længe i
en højst pinlig Tilstand. Da tilskrev hendes Fader hende et
udførligt Brev, en hel Afhandling, hvori han søgte at vise Datteren,
at der maatte ses et Fingerpeg fra Gud i den forunderlige
Forbindelse af Omstændigheder, der havde ledet Brun til hende som
Frier: stod hun imod, stødte hun Lykken fra sig. Saa gav hun
da Agent Brun sit Ja, og 28. Juli 1783 stod Brylluppet. Men
Ægteskabet var ikke lykkeligt. Der fandtes ikke nogen som helst
fælles Interesse hos dem. Dog saa længe hendes Fader levede
(til 1793), var Forholdet nogenlunde godt.
Faa Uger efter Brylluppet foretog Brun en Rejse til St. Petersborg
for at afslutte sin Handelsvirksomhed der, og hans unge
Hustru fulgte ham. Hjemrejsen lagdes over Berlin og Hamborg;
her glædede hun sig ved Omgangen med Klopstock. I Marts
vendte Ægteparret tilbage til Kjøbenhavn, og i April fødte Fru B. en
Søn, som efterfulgtes af endnu 4 Børn, hvoraf dog kun 3
Døtre naaede voxen Alder. I den strænge Vinter 1788 indtraadte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
