Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brun, Johan Nordahl, 1745-1816, Biskop, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for den senere Etatsraad Lorentz Meincke, fulgte denne 1767 til
Sorø og benyttede Lejligheden til efter 3 Maaneders Læsning
at tage theolog. Examen. Han vendte tilbage til Throndhjem
og tilbragte Tiden dels her, dels i Hjemmet – Klæbo, hvor
Faderen nu boede – med at undervise, prædike og skrive Vers.
Han lod intet trykke før 1770, da han fremtraadte med to Digte:
«En øm Faders Betragtning ved sin dødfødte Søns Ligsten» og
«Naturens Navnedag», – Lykønskning til Gunnerus ved hans
Tilbagekomst fra Finmarken. Han var efter N. K. Bredal bleven
Sekretær og Bibliothekar i det kgl. Videnskabernes Selskab.
Gunnerus satte megen Pris paa ham og tog ham derfor med til
Kjøbenhavn, da han 1771 var kaldt derned for at medvirke ved
den paatænkte Reform af Universitetet. B. skulde være Gunnerus’
Sekretær, men viste sig hertil udygtig, da han ikke var
tilstrækkelig hjemme i det tyske Sprog. Han maatte vige Pladsen,
og J. H. Tauber kom i hans Sted. At dette vakte den ærgjerrige
Ynglings Forbitrelse, er rimeligt nok, og at det bragte ham i stor
Forlegenhed, er sikkert. Han blev imidlertid i Kjøbenhavn, om
end Udsigterne vare lidet gunstige, medens Struensee var ved
Magten. Det var i denne Tid, mellem 24. Dec. 1771 og 17. Jan.
1772, han skrev sin berømte Nationalsang «For Norge, Kæmpers
Fødeland» for en liden Kreds af Landsmænd, hvori man maaske
har Spiren til det norske Selskab. Sin Tid tilbragte han nu med
ivrigt Studium af Voltaires Digterværker, medens han i kort Tid
udarbejdede Tragedien «Zarine», der blev opført 24.
Febr. 1772 og indbragte sin Forfatter Ros, Ære, Penge og Yndest
hos Guldberg, der lovede ham Befordring, naar han havde leveret
en ny Tragedie over et fædrelandsk Æmne. Han skrev da «Einar
Tambeskjælver», men var uheldig. Den kunde med sine Ytringer
om, at Danmarks Sletter skulde lyde norske Fjælde, o. l. ikke
opføres, og Kritikken fandt meget at udsætte paa Stykket, – ikke
mindst paa dets udprægede Norskhed. Imidlertid holdt Guldberg sit
Løfte, og B. blev 29. Okt. 1772 udnævnt til resid. Kapellan i sin
Fødebygd, Bynæsset, med Løfte om snart at faa noget bedre. Da
han var kommen til Ro i sit Embede i Begyndelsen af 1773, tog
han alvorlig til Gjenmæle mod den i hans Øjne ubillige Kritik,
der havde gjort hans Forhold som Undersaat mistænkt. Han
trivedes ellers meget vel i sin ringe Stilling og indtraadte 2. Sept.
1773 i Ægteskab med Ingeborg Lind (f. i Edø 2. Febr. 1746, d. i
Bergen 27. Avg. 1829), med hvem han i sit 17. Aar var bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
