Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bredahl, Christian Hviid, 1784-1860, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bekymring for Fremtiden. Han lejede sig ind som Kostgænger i
Nærheden af Sorø og drev Tiden hen med at se paa
Markarbejderne og gaa paa Jagt eller med Læsning af Skjønlitteratur,
for saa vidt som han kunde tage sig sammen og holde sig inden
Døre. Første Gang, han fremtræder i Litteraturen, var 1810, da
han i «Statstidende» (14. Dec.) indrykkede et fordringsløst, men
stemningsrigt Digt over sin Fader. Men i øvrigt gjemte han i
Haandskrift flere dramatiske Digte, f. Ex. «Pauli Omvendelse» i
tunge Trimetre, udarbejdet under Paavirkning af Oehlenschläger,
og «Roller», et Sørgespil fra o. 1813. Under Striden imellem
Baggesen og Oehlenschläger skrev han: «Søbekaalen, hin poetiske»,
rettet mod Tylvten og Oehlenschlägers Digterhovmod. Men intet
af dette kom nogen Sinde frem. Hans Kjendskab til Litteraturen
var ikke stor, og hans litterære Forbindelser vare meget begrænsede.
Han havde læst Goethes Clavigo, Wilhelm Meister og
Werther. Oehlenschlägers Digterværker kjendte han og satte dem
langt højere end Goethes. Ogsaa Foersoms Oversættelse af Shakspeare,
som udkom 1807-18, maa han til Dels have læst, skjønt
han ikke omtaler den. Engelsk kunde han ikke.
B. var nu allerede henved 35 Aar, og endnu slentrede han
Livet hen uden at føle Trang til at samle Evner og Kræfter imod
et bestemt Maal. Han levede, siger han selv, efter sit eget Hoved
og brød sig hverken om Per eller Poul; han var en Naturens Søn,
for saa vidt man kunde være det i det 19. Aarhundrede, en
demokratisk Natur, der oprørtes ved ethvert saa vel gejstligt som
verdsligt Aag. Der maatte et Stød til udenfra, der kunde sætte
hans Lidenskab og Viljekraft i en saadan Bevægelse, at han
overvandt sig til at forlade sit Overdrev for at tage en Kamp op
imod Kulturens Overgreb. En gammel, fattig Kone sankede
Brændekvas i en Skov. Hun blev overrasket af en Skovfoged,
der løsnede et Skud imod hende. Dette Skud vækkede B. Fra
nu af kjendte han sig selv igjen og følte sig som en Ridder, der
var kaldet til at kæmpe imod al den Uret og Vold, et forkvaklet
Samfund kunde frembyde. Kort efter udgav han sit første dramatiske
Arbejde: «Dramatiske Scener, uddragne af et ældgammelt Haandskrift,
frit oversatte af det kyhlamske ved C. Bredahl, Kyhlamnensis
musæ famulus», 1. Del, 1819. Det var en Række Brudstykker
uden nogen harmonisk afrundet Komposition. I et fantastisk
Kejserdømme paa Maanen fører Forfatteren en «Række Skikkelser
frem, der iklæde deres ejendommelige Tankeindhold snart en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
